Ord och Bild / Elfte årgången. 1902 / 451 (1892-1951) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Søren Kierkegaard. En karakteristik. Af Harald Höffding. Med 9 Billeder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overraskedes ved, at der i den brogede Række
af Skrifter, han havde forfattet i
lidenskabelig og aandeløs Hast, saa at
Produktionen ofte var ved at sprænge hans
Kraft, tydeligt fremtraadte et
»Totalanlæg», idet det Hele kunde synes at være
rettet med Bevidsthed mod et bestemt
Maal. Det var for ham en stor Fristelse
at antage, at han oprindeligt havde haft
en bevidst Hensigt med den hele
Produktion — men han havde store
Betænkeligheder ved at tillægge sig en saadan
Tanke. I hans Dagbøger fra 1849
kunne vi se, hvorledes han her har svinget
frem og tilbage. — Hans Dagbøger ere
de Monologer, han holdt, naar han gik
op og ned i sine Værelser, af og til
stansende ved Pulten for at nedskrive
en Reflexion. Til Andre talte han aldrig
om sine inderste Tanker. I Dialoger
forholdt han sig væsentligt spøgende og
ironiserende, — naar det ikke gjaldt om
at trøste, thi deri var han efter Fleres
Vidnesbyrd en Mester; som han var en
Mester i at opdage Sorgens eller den
trykkede Stemnings uvilkaarlige Tegn,
forstod han ogsaa som Faa at bringe
Lindring og Opmuntring.

Førend jeg gaar nærmere ind paa,
hvad der afholdt Kierkegaard fra at
tillægge sig en bevidst Hensigt med sit
Forfatterskab, vil jeg først give en kort
Oversigt over det.

DET HUS PAA NYTORV I KÖBENHAVN, HVOR KIERKEGAARD BOEDE SOM UNG.

Det var de æstetiske Skrifter, som først
vakte Opsigt. De vigtigste af dem ere
»Enten-Eller» og »Stadier paa Livets
Vej». De skildre i poetisk Form
forskellige Livsanskuelser i deres
Modsætning til hverandre. Ved et »Stadie»
forstaar Kierkegaard ikke en Livsperiode,
der i Kraft af en naturlig Udviklingslov
afløses af en anden Livsperiode. Nej,
hvert enkelt Standpunkt skildres som saa
bestemt udpræget og afsluttet, at
Overgangen till et andet Standpunkt kun kan
ske ved et ubegribeligt Spring, ved et
Valg, der ikke kan psykologisk
begrundes. Kierkegaard beskriver især tre
saadanne Livsanskuelser. — For den
»æstetiske» Livsanskuelse er Nydelsen,
Øjeblikkets Nydelse, Alt. Hvad det gælder
om her, er at besidde en saadan
Virtuositet eller Elasticitet, at man kan
gribe det enkelte Øjeblick og dets Lyst
i Flugten, uden at lade sig binde og
hilde og uden at berøve sig Evnen til
med samme Frihed at gaa op i de
følgende Øjeblikke. Det er en
Vilkaarlighedens lunefulde Svæven over Livet
og Livets Forhold, som her er det
Karakteristiske. — For den »etiske»
Livsanskuelse gælder det derimod stadigt
Arbejde, Kamp og Sejr, Trofasthed
gennem Tiden, saa at der blifver en indre
Sammenhæng mellen de enkelte
Øjeblikke. Ægteskabet træder her i
Modsætning till den momentane Erotik,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>