Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nionde häftet
- Søren Kierkegaard. En karakteristik. Af Harald Höffding. Med 9 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kaldsvirksomheden i Modsætning til den
flygtige Beskæftigelse. — Lever
»Æstetikeren» i Øjeblikket, »Etikeren» i
Trofasthed gennem Tiden, saa lever »den
Religiøse» i et disharmonisk Forhold
mellem Tid og Evighed. Hans Maal er
Evigheden, i hvilken han efter sit sande
Væsen har hjemme, og han lever derfor
i Tiden som i et med hans Væsen
uensartet Medium, — som en Fisk paa
Landjorden. Jo skarpere Modsætningen
er mellem Tid og Evighed, des mere
udpræget er det religiøse Standpunkt.
I den virkeligt kristelige Religiøsitet
naas Højdepunktet.
 |
SÖREN KIERKEGAARD. TEGNING AF N. C.
KIERKEGAARD. |
Det vigtigeste af de filosofiske Skrifter
er det, Kierkegaard har kaldet
»Uvidenskabelig Efterskrift». Her gives en mere
begrebsmæssig Udvikling af Forholdet
mellem de forskellige Livsanskuelser, som
i de æstetiske Skrifter mere skildredes
paa poetisk-anskuelig Maade og gennem
typiske Repræsentanter. Desuden
kritiserer Kierkegaard her skarpt og spottende
den spekulative Teologi og udvikler en
Erkendelsesteori, der afgjort er i den
kritiske Filosofis Aand.
Vanskeligbederne og Grænserne for en afsluttet
Erkendelse paavises. Erfaringen frembyder
Modsætninger, der ingenlunde, som den
romantiske Spekulation mente, let kunne
bringes ind under »en højere Enhed».
Og fremfor Alt: Livet leves i Tiden,
midt i Tiden og dens Spænding! Al
Forstaaelse vindes ved at se tilbage,
men Livets Opgaver pege fremad. Vi
forstaa baglængs, men vi leve forlængs.
Livet kræver derfor langt mere Tro og
Haab, end Videnskaben kan begrunde.
Saaledes er det Forholdet til Tiden, der
baade stiller Livsanskuelsen og
Tænkningen de største Problemer.
De religiøse Skrifter begynde — hvad
Kierkegaard lægger meget stor Vægt
paa — samtidigt med den æstetiske
Produktion. Det er en Række af
»opbyggelige Taler», rettede til »den Enkelte»,
rige paa Stemning, undertiden for rige
paa Reflexion. Kierkegaards religiøse
Standpunkt betoner fra først af
Inderligheden som det Afgørende; den
personlige Følelse og Lidenskab i det religiøse
Forhold er vigtigere end den objektive
Rigtighed af Troens Indhold. En
Hedning, siger han, der beder i Inderlighed
til en Afgud, beder i Virkeligheden til
den sande Gud, medens den, der paa
udvortes og upersonlig Maade beder til
den sande Gud, i Virkeligheden beder
till en Afgud. Gud kommer man kun i
Forhold til gennem den lidenskabelige
Trang, der klamrer sig til ham for ikke
at forgaa. Gud er et Nødværge —
ikke Genstand for Spekulation. Overfor
Kristendommens Angribere (især Ludwig
Feuerbach) staar Kierkegaard saaledes,
at han giver dem Ret overfor Teologien
og Kirken, men ikke overfor »det nye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 13:45:26 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1902/0498.html
