Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - En Krigsfange. Af Mary B. Westenholz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en krigsfange. *
AF MARY B. WESTENHOLZ.
DET var en Eftermiddag sidst i
Marts. Vi havde været paa
Recognoscering, og jeg var paa
Veien hjem til mit Kvarter med mine
8 Månd. Vi kom ridende ned ad en
Bivei mellem to höie, beplantede Diger,
da jeg opdagede, at Veien forud var
par courtoisie vil jeg kalde det —
spærret. Der var opkastet en Vold,
oven-paa den laa en Trillebor med Benene i
Veiret, nogle afhugne Grene og andet
Lignende, det Hele kunde være godt og
vel en Alen höit. Det saa ikke farligt
ud, til og med vidste vi, at Danskerne
var trukne Nord for Fjorden, men et
Par Desperados kunde Fæstningsværket
sagtens skjule. Jeg commanderede
derfor »Holdt» i ærbödig Afstand og sendte
til hver Side en Månd over Diget, for
at recognoscere og om muligt omgaa
Fjenden; at der laa noget bagved Volden
kunde jeg se, for af og til dukkede der
noget, jeg ikke bestemt kunde definere,
op og forsvandt strax igjen. En Gang
kom dette noget imidlertid saa höit og
saa længe frem, at det gik op for mig
hvilken Fjende jeg stod overfor, og med
tilbagevendende Courage commanderede
jeg »Fremad», og vi rykkede rask frem
* Af en Østerrigsk Officers Oplevelser i
Felttoget 1864.
i Trav. Lykken staar den dristige bi,
næppe havde vi sat os i Bevægelse, för
vi saa Fjenden opgive sin Stilling og i
vild Flugt trække sig tilbage over det
ene Dige.
Der var tre Månd — den ene bar
ganske vist Skjorter, men han gjorde
op for denne irregulære Mundering, ved
at vise det störste Mod af de tre; han blev
staaende et Oieblik oppe paa Diget og
raabte noget tilbage, som jeg ikke kunde
höre, inden han fulgte efter de andre.
Vi brast i Latter og red dristigt frem
mod den forladte Forskansning, men
vi havde gjort Regning uden Vært —
da vi var ti Skridt fra den, reiste der
sig pludseligt en lille Skikkelse op bag
ved den, og med et Spring stod den
paa Volden, svingende en vældig
Ryttersabel over sit Hoved. Vi naaede lige
at standse Hestene, inden det var for
sent. Aldrig i mit Liv har jeg set saa
megen Fasthed, Mandighed og
Ondskabsfuldhed samlet paa saa lille en
Piet, som det lille fortrukne Ansigt. Jeg
giver Dem mit Æresord paa, vi holdt
stille, ganske imponerede. Saa sagde
jeg — jeg talte den Gang ganske
ordenlig Dansk —: »Hvad er dette?»
Intet Svar.
»Gaa nu tilside, min Dreng, og lad
os komme frem.» Den lille Skikkelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
