Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Emil Poulsen og dansk Skuespilkunst. Af Arthur Aumont. Med 11 Billeder - Emil Poulsen 1878 - Helmer i »Et Dukkehjem»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
ARTHUR AUMONT.
Fot. Ad. Lönborg.
EMIL POULSEN 1878.
romantiske Riddere som Prins Julian i
»Amanda», drömmende Ungersvende som
Ejbæk i »Eventyr fra Fodrejsen» og Thorstein
i »Syvsoverdag», raske Gutter som Peter i
»Capriciosa», Lystspil-Elskere paa Vers som
Brienne i »Amors Genistreger» og Lystspil-
Elsker paa Prosa som Einar Juul i »Sändt
og Usandt». I 1872—73, den næstsidste
Sæson paa det gamle Teater, lægger Poulsen
i »Bertran de Born», hvor han er baade
Elsker og Helt, Sånger og Deklamator,
alt Folket for sine Födder, og skönt han
Aaret efter som Shakespeares Romeo lider et
halvt Nederlag, gaar han ubestridt ind
paa den nye Scene som Teatrets förste
Kunstner.
Og med fuld Föje, thi ved Siden af
P^lskerrollerne havde Emil Poulsen da ud-
fört en Række Karakterroller, der viste ham
som den dybtloddende og skarpttegnende
Kunstner, hans Erasmus lovede den danske
Skueplads. Han .havde indenfor det Oehlen-
schlägerske Repertoire særtegnet en Række
gejstlige Skurke: Biskop Popo i »Palnatoke»,
Biskop Rudolf i »Dronning Margareta» og
Sortebroder Kund i »Axel og Valborg»,
han havde givet sig i Kast med de Sha-
kespeareske Karakterroller: Jachimo i »Cym-
beline» hvis Skurkestreg han, sikkert med
Rette, forklarede som kaadmundet Lapseri,
og Shylock i »Köbmanden i Venedig»,
hvor han med Energi omsatte sin ung-
dommelige Kunstbegejstring til flarnmende
Hadefuldhed, og han havde (11 Jan. 1871)
udfört sin Ungdoms Mesterværk: Bisp Niko-
las i Henrik Ibsens »Kongs-Emnerne». Med
mægtig Fantasi havde han for sit indre
Blik set denne visne Gamling, hvis Legeme
syntes fortæret af den Hadets Ud, der levede
i hans dybtliggende, flakkende Öjne, og
det lykkedes Poulsen ikke blot indtil Uken-
delighed at omskabe sin unge Mandskraft
til denne svage Oldingeskikkelse, men tillige
at leve sig saa fuldstændig ind i Bispens
krampagtige Strid for Livet mod Dödens
haardere og haardere Anfald, at han paa
genial Maade anskueliggjorde i Bispens
Maade at gaa og tale denne stadige Vekslen
mellen Viljens Anspændelse og Legemets
Afkræftelse. Poulsen har selv (i »Samtidens»
Ibsen-Festskrift) aflagt Vidnesbyrd om hvor
dybt han havde indlevet sig i denne Skikkel-
se: »Teatrets Mure brast», skriver han
om den förste Opförelse, »og Publikum og
Skuespillere forsvandt, og vi stod i Fanta-
siens uendelige Rige og levede vore lykke-
ligste Öjeblikke og troede endnu, da vi
efter Midnat kom ud i Vinternatten, og
Sneen laa höjt, at vi vandrede ad Elge-
sæter til.»
HELMER I »ET DUKKEHJEM».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
