Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Af Torsten Örnfeldts saga. Af Otto Rung
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AF TORSTEN ÖRNFELDTS SAGA.
Af OTTO RUNG.
r ¥ ^ÖRSTEN sad i Sofaen og skotte-
I de usikkert hen til Bedstefaderen,
M. der havde såt sig i Armstolen
henne ved Vinduet.
Uret paa SpejIkonsollen stod. Han
takserede Klokken til at være to-tre. Det
var endnu bælgmörkt udenfor Vinduet.
Bedstefaderens blanke Pandeskal lyste
omkap med Lampekuplen.
Der havde altsaa den gamle siddet
den udslagne Nat og ventet herinde i
Torstens Værelse. Torsten fandt, at
der var Ugler i Mosen.
Nu rejste Kammerherren sig, gik hen
til Sönnesönnen og lagde bægge Hænder
paa hans Skuldre. Tavs stirrede han
Torsten ind i Öjnene.
Torsten slog ikke Öjnene ned. Han
vidste, at nu galdt det, han kjendte Grand-
papas Tillid til den Slags Ildpröver. Men
lidt efter skammede han sig över Situ-
ationens teatralske Karakter. Han kastede
med Nakken og vilde frigöre sig for Taget.
Den gamle gik fra ham, stod en Stund
ved Skrivebordet og legede med en
Papirssaks.
Han sagde: »Der har i Aften været
en Person og spurgt efter dig.»
Torsten tråk Vejret dybt og lettet.
Ikke andet end det. Han lagde Benene
överkörs og sagde: »Og hvad skulde
den Person altsaa hedde?» Han tænkte,
at det ellers var lovlig frækt af Freimann
at gaa til Bedstefaderen uden i det mindste
at tilbyde Prolongation af Vexlen til næste
Termin.
»Kan du ikke tænke dig sel v, hvem
det var?» spurgte Kammerherren. Hans
Underlæbe sköd sig op, og hans frem-
trædende Adamsæble dirrede stærkt, da
han fortsatte:
»Det var for Resten enafHerrerne i
Stadens Opdagelsespoliti.»
Torsten blegnede langsomt, indtil
han var hvid og ganske lig sin egen
Portrætbuste henne paa Bogskabet. Og
hans Ansigtstræk slappedes. Ansigtet
blev saa mærkelig långt. Et helt Minut
gik saaledes. Torsten fugtede sine Læber
for at tale, men de förblev saa torre som
Læder.
Saa holdt Bedstefaderen meget roligt
et långt Foredrag, og det i den Form,
at han udspurgte Torsten, men umiddel-
bart selv besvarede alle sine Spörgsmaal:
Hvis Navn var såt under Vexlen? Hvem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
