Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Teater - Clausen, Julius: Theater-Revue fra Köbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THEATER-REVUE FRA KÖBENHAVN.
taget det parti at bryde sin kontrak; og
repertoiret har bestået af en mængde repri-
ser og nogle få nyheder (hvoriblandt Sven
Langes »En forbryder» og Edv. Brandes’
»Udenfor loven»), af hvilke ikke en eneste
har formået at dragé folk til huse. Selv
spillede Hr. Nielsen, der som skuespiller
har en mængde uvaner og megen anstöde-
lig maner, som desto værre viser sig i
stadig tiltagen, »Hamlet», en rolle, som
hans evner ingenlunde berettiger ham til
at give sig i kast med; fölgen var, at en
del unge akademici besluttede at sige ham
deres mening om denne dristighed, og aften
efter aften akkompagnerede de Hamletske
monologer med en skinger pibekoncert.
Dagmartheatrets uheld og underlegenhed
i konkurrencen er paa forskellig vis kom-
men det Kongelige Theater til gode. Na-
tionalscenen har i flere år ikke haft så
god en saison som den sidste både i kunst-
nerisk og pekuniær henseende. Kappestri-
den har åbenbart ikke været til dets skade.
Det er som om det Kongelige Theaters skue-
spillere for älvor har vulet vise, at det dog
var dem, der ydede den bedste kunst, når
det kom til stykket; og det er lykkedes
dem at dragé långt den störste del af
hovedstadens theaterinteresserede publikum
över på sin side. Den underminering, som
tydelig nok var i gång mod det statsunder-
stöttede theater, slog klik.
Repertoiret på skuespillets område har
ganske vist ikke bragt månge eller store
nyheder — egentlig kun Björnsons »På Stor-
hove» og et drama i fire akter af den
danske litteraturs p. t. bestaltede pudsen-
mager Hr. Gustav Wied — men i en række
genoptagelser af ældre arbejder, særlig Ib-
sens »Vildanden», hvortil nylig kom »Gen»
gangere», der ikke tidligere bar været spillet
på nogen fast dansk Scene, og i Holbergs
»De Usynlige» og »Jeppe paa Bjerget», af
hvilke det sidste ikke har været spillet i
treti år på det Kongelige Theater, er der
ydet noget ganske fortræfifeligt og skabt
landvinding for dansk skuespilkunst, der i
öjeblikket gennerngående må siges at stå
på et höjt ståndpunkt.
»På Storhove» er jo et temmelig svagt
scenisk arbejde — det tör man vel nok
nu sige, da digterens syvtiårs hædersdag
lykkelig og vel er overstanden, og der så-
ledes ingen färe er for, at nogen mislyd
kan virke skurrende ind i festklangene. Selv
FRU BLOCH SOM CÆCILIE I PAA STORHOVE.
på hjemlandets scene i Christiania fäldt
det så nogenlunde til jorden, og sandsyn-
ligheden tåler for, at det vilde have haft
samme skæbne i Köbenhavn, hvis det ikke
var blevet frelst ved en næsten helt ud
mönsterværdig udförelse, særlig for dame-
rollernes vedkommende, af hvilke fru Emma
Thomsen med stor fantasi spillede den
dæmoniske Maria og fru Bloch med lige
megen virtuositet og virkelighedstroskab
Cæcilie, jomfruen i svöbet. I löbet af de
to sidste måneder er »På Storhove» den
ene gång efter den anden gået över scenen
for fäldt hus i kraft af det ry, der har
dannet sig om denne udmærkede kunst;
og Björnson, der for et par år siden höj-
tidelig manifesterede, at nu var Dagmar-
theatret — hvor »Paul Lange og Tora
Parsberg» samt »Laboremus» opförtes —
bleven hans scene par exceilence, har så-
ledes al mulig grund til at være fornöjet
med, at han er vendt tilbage til de gamle
guder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
