Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Teater - Clausen, Julius: Theater-Revue fra Köbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THEATER-REVUE FRA KÖBENHAVN
223
förstod på samme tid, hvad denne kvinde
havde lidt, og hvorledes hun havde kæmpet
et helt långt liv for at skjule sine lidelser.
Det altsammen båret af kunstnerindens yp-
perlige teknik — og helt uden hendes maner.
Ingen tvi vi om, at denne rolle fremtidig
vil blive nævnt blandt fru Hennings’ ypper-
Iigste kunstydelser. Fremdeles havde hun en
fortræffelig stötte i hr. Jerndorff’som pastor
Manders; han gjorde denne skikkelse långt
rimeligere, långt virkeligere og långt sandere,
end den foreligger fra Ibsens hand, der
har gjort denne præstemand virkelig altför
dum og urimelig komisk. Endelig spillede
Hr. Neiiendam Osvald med fin förståelse
og fik navnlig megen virkning ud af slut-
ningsscenen. Desværre er det köbenhavn-
ske publikum ikke mödt så talrigt til denne
forestilling, som den förtjente; men smagen
hernede går for öjeblikket i retning af det
lysere og lettere, og under denne kategori
kan »Gengangere» jo rigtignok vanskelig
finde pläds.
Medens Hr. Wieds Stykke »Den gamle
Pavillon» fik en ret kränk skæbne, ikke
just fordi det var så dårligt, men snarere
måske fordi publikum troede det var ind-
budt til at le, da hr. Wieds navn stod på
plakaten, og så fölte sig fornærmet, fordi
skuespillet ender med et selvmord, har
derimod en anden dansk dramatisk for-
fatter i de sidste dage haft en betydelig
succés, endda han er födt for över to hun-
drede år siden, og hafts stykke har fyldt
de et hundrede og otti. Det er ingen
anden end fader Holberg och hans lystige
komedie »Jeppe paa Bjerget», i hvilken vor
födte Holberg-skuespiller Olaf Poulsen
spillede Jeppe. Det fortælles, at den frem-
ragende kunstner i månge år har undslået
sig for at spille denne rolle, til hvilken
knytter sig store og rige traditioner på
den danske skueplads, og at han er gået
til dens indstudering med frygt och bæven.
I det almene omdömme har han vundet
en betydelig kunstnerisk sejr med sin
Jeppe. Vistnok har kritiken ret enstemmig
frakendt ham evne til at tale sjællandsk
dialekt og påvist, at dette gjorde ham noget
usikker i de egentlige bondescener; men
til gengæld spillede han som den forvand-
lede bonde i anden og tredje akt på livet
lös, med en fantasi, et humör og en festi-
DR. MANTZIUS SOM SHYLOCK I KÖBMANDEN
I VENEDIG.
vitas uden lige, så at huset rungede af
jubel og lätter.
Der var iövrigt intet undladt for at göre
denne genfremförelse af en af vore mest
folkelige og nationale komedier så værdig
som mulig. Navnlig havde den fintmærkende
og förstående instruktör, professor William
Bloch, skabt en række fortræffelige interieurs.
Når så endnu er nævnt, at en af det
danske theaters ypperligste kræfter, Hr. Dr.
Mantzius, efter Emil Poulsen er optrådt
som Shylock i »Köbmanden i Venedig»
og dermed skabte et stykke megen virk-
ningsfuld kunst, med stærk understregen
af det jödiske i skikkelsen, turde så omtrent
være gjort rede for, hvad der er minde-
værdigt i dansk theaterhistorie i förste halv-
del af saisonen 1902—3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
