Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Litteratur - Behrens, Carl: Danske Böger i Fugleperspektiv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
CARL BEHRENS.
Fot. Mary Steen.
JOHAN SKJOLDBORG.
livlöst og konstrueret över den? hvor drevent
ait end er beregnet og opstillet.
En ung Forfatter Henri Nathansen, der
fra praktisk Livsgærning har sögt til Literatu-
rens forjættede Land, har i en anselig
Roman »Floden» (Det nordiske Forlag)
benyttet de nyeste Samfunds Begivenheder
i Danmark (»Systemskiftet» og de Bevæ-
gelser, der er fulgt efter det) som Ramme
om erotiske Konflikter, der vidner om
veludviklet Ævne til at göre Studier i Mar-
ken, men ogsaa om at Forfatteren endnu
arbejder med nogen Tunghed. Hans Navn
skal man imidlertid huske — der er över
hans Bog Præget af en Personlighed,
som vil göre sig gældende, og der er desu-
den det tiltalende ved ham, at han ikke
drager Cirkler borte fra det levende Liv.
En Månd, der er flygtet fra Dagens
Strid og i Studerekammerets lyse Fred sö-
ger at glemme sine Skuffelser, har Dr. Poul
Levin valgt til Hovedfigur i sin Fortælling
»Den döde By» (Gyldendal). En Månd,
der ikke tör gribe og fastholde Lykken, er
en ægte dansk Natur. Det gustne Overlæg,
der knuser saa megen ægte Fremfærd, er
siden Prins Hamlets Dage bleven nævnt
som et særlig Karaktermærke for Nationen.
Levin har varieret Typen noget, men den
er tydelig fremtrædende. »Den döde By»
er behagelig berettet, Fortællingen bærer
i sit kölige fornemme Sprog en Kultur til
Skue, som det er opmuntrende at mode
paa vor Literaturs vildsomme Baner. Bog-
ens anden Fortælling »Telefonen» er et
Offer paa Ægteskabsnovellistikens Alter.
Ved at basere Konfliktens Udgang paa den
Omstændighed, om en Telefon ringer, er
der kommen en Spænding över dens sidste
Sider, som hölder Læseren i Aande, medens
Forfatteren har ladet et Par unge franske
Dramatikere ene om at koncentrere al den
Rædsel, Livet ejer, omkring dette moderne
Samkvemsmiddel.
Ogsaa Svend Leopolds nye Roman »Den
store Eros» (Schubothe) behandlerægte-
skabelige Konflikter. Leopold har i sine
tidligere Böger dvælet ved svundne Dage,
og vist sig om en Kender baade af Struensee-
tiden og Empiretiden. Hans historiske
Interiörer udmærker sig ved den Omhu,
hvormed Kostumet og Bohavet er rekonst-
rueret — det er, som om han selv havde
levet i disse Værelser og nu kan fortælle,
hvor den Etagére har staaet eller den Stol
været anbragt. Alt berettet med en Mængde
Ord, der ofte ikke läder ham finde netop
det Ord, der for Læseren kan være et
»Sesam, luk dig op».
Vidtlöftigheden har desværre fulgt ham
til hans nye Bog, hvori han forsöger sig som
det moderneste Kjöbenhavns svöbepiskende
Romanforfatter. Der er noget af den rig-
tige Roman över »Den store Eros». Det
er ikke en af disse nymoderne Böger, man
fåår læst ud paa en lille Time — den ta-
ger Tid, der er meget at berette, månge
Personer at skildre, forskelligartede Forhold
at udrede. Det er imidlertid uheldigt, at
Forfatteren i saa höj Grad vil være Tug-
temester. Derved har hans Roman ofte
faaet en moraliserende Tone, som ikke klæ-
der den. Værre er det dog, at Leopold ikke
synes at kende det Samfundslag, hvori hans
Personer bevæger sig. Den Kunst, han
her udfolder, er Simili. Men der er ofte
Fart över de enkelte Optrin, og en ual-
mindelig Ævne til at skildre de Omgivelser —
et Værelse eller en Egn — hvori Personerne
hensættes, har fulgt ham fra hans historiske
Interiörer. Der er alligevel noget, som be-
virker, at man, naar man lukker Bogen i,
kommer til at huske paa Ohnet. Hr. Leopold
maa i Fremtiden se sig bedre om i det
Kjöbenhavn, han vil skildre. Selv om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
