Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Litteratur - Behrens, Carl: Danske Böger i Fugleperspektiv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANSKE BÖGER.
237
Hovedpersonerne bo i Frederiksgade og
hörer Marmorkirkens Klokker ringe om
Eftermiddagen, föler man sig dog ikke
overbevist om, at han har mödt dem paa
sin Vej. Det er Roman — i Ordets daarlige
Betydning.
Derimod kan man være vis paa, at
Johan Skjoldborg har mödt de Husmænd,
han skildrer i »Gyldholm» (Gyldendal) —
ja, han har ikke alene mödt dem, han har
levet sarnmen med dem, han kender deres
Önsker, ved deres Savn, har fulgt deres
tunge, kummerfulde Liv i Nærheden af den
knejsende Herregaard, og han udslynger
nu i Fortællingens Form en sviende Anklage
mod de Samfundsforhold, der medförer,
at Herremanden körer sund og mæt afsted
i sin Karosse, medens Landarbejderne, der
slider og slæber Dagen läng for ham, ofte
ikke har til det torre Bröd.
»Gyldholm» er da Agitation — men
Agitation, som er svöbt i Novellens for-
sonende Drägt. Naa — Försoning er
der nu alligevel ikke meget af. Agitatio-
nen — eller Tendensen maa man maaske
hellere sige — springer hele Tiden frem
ved al mulig Tydelighed. Men Bogen
bliver ikke af den Grund en Piece eller
Traktat. Den er tvertimod skrevet med
en betydelig Kunst — ikke et Ord formeget
eller forlidt, alt nöje beregnet og afvejet,
alt lagt an paa, at Forfatteren kan frem-
træde som Kunstner og dog som Agitator.
Der er Flamme i hans Fortælling. Den
er en af de mest gribende og ægte fölte
Böger, der længe har set Lyset paa dansk,
og den bör kendes ogsaa udenfor den danske
Sproggrænse.
En anden Bog, som tåler höjt til Ære
for dansk Digtning, vil som versificeret
have vanskeligere ved at naa vore Naboer.
Det er Valdemar Rdrdams store Fortæl-
ling »Gudrun Dyre» (Det nordiske Forlag).
Rördam har allerede tidligere ved stemnings-
bevægede, i rhytmisk Henseende ejendom-
melige Digte, hvori Naturfölelsen var stærkt
fremtrædende, slaaet til Lyd for sit Navn.
Med sin sidste Bog har han indfriet alle
de Löfter, hans tidligere Arbejder har givet.
Det hörer ikke til det dagligt forekommende,
at en ung Digter fortæller en Roman paa
Vers. Og hvilke Vers! Kærnefulde, fine
og böjelige, indfattende de mest forskel-
ligartede Stemninger i den valgte Strofe.
Rördam er en Versificator af Rang. Han
Fot. Knud Sehested.
VALDEMAR RÖRDAM.
besidder den sjældne Lydhörhed for Sprogets;
Afskygninger og Fortoninger, som konsti-
tuerer Lyrikeren. Og han form aar at udföre
aldeles henrivende Naturbilleder — i faa
Ord ridser han et Landskabs Linjer op,,
saa man ser det lyslevende förän sig, det
være under Vinterens Sne eller i det förste
Vaarbruds Ynde.
Den store Fortælling er flydende fortalt.
Saa behændig er Verset behandlet, atLæseren
fmder, at den versificerede Form var den
eneste rimelige og mulige. Selve Hand-
lingen er ikke meget uddybet, men Rördam
har dog formaaet at göre den unge Kvinde,
som har givet Bogen Navn, saa fængslende,
at alle Stadier af hendes Skæbne vækker
vor Deltagelse. Hun er tegnet med megen
Kærlighed og Nænsomhed, der er ofte över
hende en rörende Sarthed, en ægte Kvin-
delighed, som gör hende til en af de yp-
perste Kvindeskikkelser i de sidste Aars
danske Literatur. Hendes vordende Hus-
bond staar svagere, og hans Forstmandssor-
ger vil ikke rigtig vække vor Deltagelse;
heller ikke skræmmes vi videre af hans For-
hold til den anden hemmelighedsfulde
Kvinde.
»Gudrun Dyres» inderste og sandeste
Værd er den skönne Orddragt, Fortællingen
er ifört. Hvad hörer der ikke til, for at
skrive en Bog paa 400 Sider i Vers! Rördam
har ved denne Lejlighed i et Nu distanceret
sine samtidige. Han har lagt Alen til sin
Væxt og staar herefter i forreste Række
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
