- Project Runeberg -  Ord och Bild / Tolfte årgången. 1903 /
266

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skildringar och berättelser - Böjer, Johan: Fiskere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

266

JOHAN BÖJER.

trodde han först, at den gamle var fuld-
stændig frisk nu. Han laa nemlig og"
snakkede og lo. —

Men lidt efter blev den ældste bror
vækket, og den yngste stod över ham:
»Isak, du fåår staa op», sa han stilt -—
»han far er vist rent daarliç.»

II.

De opgav sjöreisen den %dag. De
sad paa hver sin kiste og rögte og sa
ikke stort. De förstod, det var älvor
med fårens sygdom, og de vidste ikke
sin arme raad. Nu og da saa en af dem
ud af vinduet. Fiskerbaadene stod ud
til havs, og kanske kom de hjem med
fuld baad idag

For ikke at kaste bort tiden begynd te
de åt böde garn, som de bar op fra sjö-
huset.

Ud paa dagen spyttede faren blod.
Og fra nu af var det stilt i stuen. Bare
garnnaalene gik.

Mod kvælden sa den næst ældste lavt:
»Vi skulde kanske reise efter doktoren.»
— Der var tre mil sjövei ind til fastlan-
det efter nærmeste læge.

En halv time senere skulde den ældste
lægge traad i en ny garnnaal og sa da:
»Hvis det er lungebetændelse, saa blir
han jo sengeliggende i ugevis.»

»Hm», — sa de andre og saa et
öieblik op fra arbeidet.

»Og da maa nogen være hos ham
baade nat og dag.»

»Hm.»

»Men tre månd paa sjöen er menings-
löst, og en leiekar er ikke god at faa
tag paa nu.»

»Hm.» De var enige alle fire.

Endelig reiste den ældste sig og saa
ud af vinduet.

»Det bedste var kanske, om vi tog
han far og reiste hjem til hu mor med.»

»Hm. — Ja.^ De saa et öieblik frem
for sig.

»Saa kanske vi fik en leiekar der
hjemme og kunde färe hid igjen og bli
fisket ud.»

»Hm.» —

Udover kvælden blev faren værre.
Den næste morgen havde de tat sin be-
slutning, enda veiret var utrygt.

Sengeklærne flagrede i vinden, idet
de bar dem nedover til baaden. Der
var ingen löfting, saa de maatte rede
op en seng i den aabne bagskott. Först
la de alskens sjöklær i bunden, saa halm
ovenpaa, endelig en skindfæld ovenpaa
den, samt hodepude bag imod stævnen.

Da de ätter stod oppe i stuen, tænkte
de först at spigre en baare sammen og
bære faren paa. Men den næst ældste
spyttede i næven og sa med en kaad
betoning i stemmen: »Aa jeg tænker, jeg
tar ham jeg.»

De klædte faren paa i hans bedste
sjöhyre. Kun sjöstövlerne fik de ikke
paa ham, — fordi han ikke selv orkede
at hjælpe til. Han vidste neppe, hvad de
gjorde med ham, og snakkede hele tiden
som en drukken.

Saa gik det lille fölge ned över berget
mod baaden. Först den ældste med mad-
kisten, saa den næstældste försigtig
paa det sleipe berg med faren i sine
arme. som var gubben et lidet barn. De
yngre brödre kom efter med hver sin
fiskehank, som skulde häves med til mor»

Baadens bagskott vendte mod fjæren,
men den stäk dybt, og den næstældste
maatte lægge faren fra sig paa berget,
mens han tråk sjöstövlerne helt op i skræ-
vet. Saa tog han den gamle igjen, va-
dede försigtig ud i sjöen, idet han hele
tiden fölte förän sig med födderne for
ikke at træde feil. — Og endelig laa
den gamle i den gyngende baad.

De bredte sauskindsfælder över ham
lige op til öinene. En stor skindhue var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:45:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1903/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free