- Project Runeberg -  Ord och Bild / Tolfte årgången. 1903 /
268

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skildringar och berättelser - Böjer, Johan: Fiskere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

268

JOHAN BÖJER.

stormen. Tilslut stod snekaven saa tæt
rundt om, at de kun kunde se nogle baad-
længder omkring sig. Stormen ögede,
og de maatte sætte en ny klo. Ingen
havde længer tid til at öfre faren en
tanke.

Med seilet blot halvveis op i masten
skar den lille baad afsted som en ræd
fugl. Ösekaret i den næstældstes hæn-
der arbeidede tungt, da det alkrede var
en uformelig masse af is. Is blev alt,
deres vanter, stövler, deres sydvest og
skjæg.

Saadan gik det time paa time. De to
maager vendte om og styrede udover
mod fiskeværet igjen. Fordi hövedsman-
den nu ikke kunde se synderlig i sneka-
vet, kom tidt en uforvarende sjö og bröd
indover baaden som en foss. Alt i den
begyndte at flyde. Den næstældste æn-
sede ikke det tunge ösekar længer. Han
öste, saa sveden drev. Om faren var skyllet
överbord vilde det nu været nödvendigt,
at han rolig havde fortsat at öse.

Men nu skulde de snart ha Agdanæs
fyr i sigte. Hövedsmanden stjäl tidt
et blik hen i læ, men intet fyr. Stormen
var nu slig, at den sidste klo maatte sæt-
tes. Men nu gik det heller ikke an at
minke seilet mer, for baaden maatte ha
tilstrækkelig fart til at ride bölgerne af.

Seilet blev tungt af sne. Riggen havde
ikke toug længer, men iskabler. Og ved
al denne tyngde i riggen la baaden sig
end mere över og tog mere sjö.

Der gik timer endnu, og intet fyr.
Heldigvis kunde ingen se, at hövedsman-
den var bleg.

Tilslut begyndte det at skumre, og
da skreg med et den næstældste: »Men
hvor er det vi er? Har du set fyret?»

I stormens hylén lod hövedsmanden
som han ikke hörte. »Pas ösekaret!»
skreg han. — Og den næstældste var
vant til at lystre.

Men de vidste alle, at i snefoget slåar

vinden ofte om, uden at sjömanden mær-
ker det. Og baaden forandrer lidt efter
lidt sin kurs, og hövedsmanden retter
sig efter seilet og kan ikke se andet end
sjö og snekave. Og hvis de nu havde
faat vinden fra syd, stod de med denne
seilföring mod vest, altsaa udover vilde
havet.

Det begyndte at bli mörkt, og den
lille baad vaskede tyngre og tyngre i
sjöen. Pludselig fölte hövedsmanden et
tag i sin arm. Han saa sig bagover.
Det var faren, som kom krybende, idet
han holdt sig fast for ikke at slynges
överbord.

»Nei far, læg dig ned!» skreg Sonnen.

»Nei, nei, det gaar galt. Jeg kjen-
der det paa mig, det gaar galt. Vi har
vinden fra nord, træk halsen ind og styr
ret unda!»

Inden de vidste af det, stod gamlingen
i rummet, uden sjöstövler paa. I samme
öieblik laa baaden en stund under en sjö
og truede med at kantre. Der var ikke
tid til at spörge, hvordan faren havde
det. Der var ikke tid til at tænke paa
hans sygdom.

Og för nogen vidste af det, stod han
paa sin vanlige pläds ved röret, og den
ældste styrtede til og hjälp sin bror med
at öse.

»Træk halsen ind!»

Vant som de var til at lystre, blev
halsen trukket ind, baaden loftede sig,
dreiede stævnen og stod pludselig ret unda
baade vind og sjöer. Den red i länge
stunder paa de höie bergrygge og bäres
afsted med en slig fart, at seilet ofte hang
slapt ind til masten.

Og den gamle havde ikke lungebe-
tændelse og ikke feber længer. Han tænk-
te kun paa at bjerge livet for sig og
sine.

At staa unda! Da spiller fiskeren altid
om livet. Man tror, vinden staar fra
nord, men kanske staar den fra syd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:45:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1903/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free