Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forntid och samtid - Thuren, Hjalmar: Færöerne i vore Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
HJALMAR THUREN.
KLIPPER PAA SUDEROS VESTSIDE.
ter, store, hvælvede Huler eller impo-
nerende, frit staaende Stensöjler. Sjæl-
dent er Havet i Ro. Brændingen lyser
hvidt om Klippernes Fod og Bölgerne
vælter sig ind i Klöfterne med Torden-
brag. Men kommer man ind i Fjorden,
bliver Billedet et andet. Her raader of-
test Stilheden. Höjdedragene rundt om
giver Læ.
Naturen paa Færöerne er i stadig Om-
skiften. En tung Älvor breder sig över
Landskabet, naar Taagen har rullet sig
ud över Fjældene og lukket Udsigten
til alle Sider. Vildt og sönderrevet vir-
ker Landet, naar Hvirvelvinden kommer
farende ned fra Fjældet, pisker Fjorden
til Skum og ryster Husenes Vægge. Og
i Modsætning hertil kan Öerne frem-
byde det lyseste, livligste Skue ved Mid-
sommertid. Solen värmer paa Fjæld og
i Fjord, dog uden at Luften nogensinde
bliver trykkende hed. Klippernes gråa
og röde Farver træder tydeligt frem,
Græsgangene breder sig som lysgrönne
Tæpper över Höjderne, Fjældenes fan-
tastiske Former tegner sig skarpt mod
den klare, höje Himmel, de fjærnere
Oer er svöbte i en let Dis.
Men vidunderligst er Midsommernæt-
terne; det er saa lyst, at man kan læse
den fineste Skrift ved Midnat. De nær-
meste Fjælde straaler i det reneste sma-
ragdgrönne, deres Toppe hviler i bleg-
röd Glans, Elvene löber i sölvhvide Stri-
ber ned över Klippeafsatserne, lette Smaa-
skyer strækker sig som matlilla Baand
längs Fjældsiderne, de fjærnere liggende
Höjdedrag fortoner sig i Heliotropens
eller Broncens Farver, den stille Fjord
er blank som Aluminium.
Og pragtfuld er en Solnedgång, set
fra Havet. Stenmasserne staar mod den
violette Himmel som sortblaa Silhuetter,
om hvis Rand det sidste Dagskær lyser
gyldent, de fritliggende Öer i det fjærne
har Kobberglans.
Dog — Færöerne fåår i Almindelig-
hed kun faa klare Sommerdage og Som-
mernætter. Færöerne er Regnens og
Taagernes Land. —
Som Öernes Forpost mod Syd hæver
»Munken» sig af Bölgebruset, en enligt
staaende Klippe, hvis överste Top sank
i Havet for en Snes Aar tilbage. Nord
for Munken ligger Suderöen, den syd-
ligste Ö, med det mægtige, terrassefor-
mede Fugleijæld »Beinesver», med nögne
spaltede Klipper paa Vestsiden og dybt
indskaarne Fjorde mod Öst, omgivne af
tusind Fod höje Fjælde, hvis Basaltdan-
nelser og aparte arkitektoniske Former
henleder Tanken paa Tempelruiner. Förbi
de smaa, utilgængelige Klippeöer »Store
Dimon* og »Lille Dimon», af hvilke den
sidstnævnte er ubeboet, naar man Sandö,
hvor brätte Fjælde veksler med Klitter
og Græsmarker. Nord for Sandö findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
