Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forntid och samtid - Thuren, Hjalmar: Færöerne i vore Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆROERNE I VORE DAGE.
345
Alle Bygder ligger ved Vänder, thi
kun de Fjældsider, der skraaner ned mod
Stranden, egner sig til Opdyrkning.
Ser man Landet udefra, er det næsten
umuligt at opdage de mindre Bygder.
De lave græstörvklædte Huse forsvinder
fuldstændigt i de store Omgivelser, men
nogle mörkegrönne Kvadrater längs Fjæl-
dets nederste Kant markerer, at her er
en Beboelsesplads. De mörkegrönne
Pletter er den möjsommeligt opdyrkede
Indmark, der strækker sig udenom Byg-
dens tætsammenbyggede Gaarde og ved
Stengærder adskilles fra de uopdyrkede
Fjældsider, Udmarken. Hver Bonde har
sin private Andel af Indmarken, der be-
staar af Enge, KartofTel- og Bygmarker;
Udmarken, hvor Faarene og Köerne
græsser, ej es derimod af Bönderne i Fæl-
lesskab. De store Strækninger af Lan-
det, som tilhörer Staten, er givet i Fæste
til færöske Bönder, der kaldes Kongs-
bönder i Modsætning til Odelsbönderne,
hvis smaa Jordstykker er Privatejendom.
Landvæsenet er for Tiden i den ynke-
li gste Forfatning, væsentlig fordi der
savnes Arbejdskraft, idet de fleste yngre
Færinger, som för omtalt, er optagne af
Fiskeriet. Marker, der var udmærket
opdyrkede for 30 Aar siden, ligger nu
brak, og Kvægdriften staar paa et me-
get primitivt Ståndpunkt. Hver Vinter
dör Hundreder af Fåår paa Markerne;
Bonden maa lade Dyrene skötte sig selv,
da han ikke har Hö til dem.
Hvis Fiskeriet en Gång slåar fejl, ser
det galt ud for Færingerne. De nödes
da til at söge tilbage til det forfaldne
Landbrug, som den yngre Generation
aldrig har beskæftiget sig med.
Mærkværdigt nok har Færingerne al-
tid vist en stærk Utilböjelighed til at
indföre Forbedringer i Ordningen af de-
res Landvæsen. De fleste Steder an-
vendes endnu Hakken til Bearbejdelsen
af Jorden, og megen Arbejdskraft gaar
VED SKOTROKKEN.
til Spilde derved, at Færingen personlig
udförer alt Arbejde og ikke har Blikket
aabent for Hestens Nytte. Kun paa en
enkelt Ö, Vaagö, anvender man nu
Heste til Transport af Torv. Paa de
andre Öer lægger Færingen alt paa sin
egen Ryg.
Hesten bruges ikke heller som Ride-
dyr. Skal man över Fjældene — der tit
er vanskelig at befare, fordi banede Veje
er saa godt som ukendte — maa man
bruge sine Ben. Bagagen, der anbringes
i en firkantet Kasse, den saakaldte
»Löb», bærer Færingen i en Rem, som
lægges över Panden. Det er forbausende
at se den Lethed, hvormed Færingen
paa denne Maade kan transportere et
Par hundrede Pund över tusind Fod
höje Fjælde.
Faareavlen har allerede ved Öernes
Bebyggelse spillet en væsentlig Rolle.
Selve Öernes Navn betyder »Faareöerne».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
