Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forntid och samtid - Thuren, Hjalmar: Færöerne i vore Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
HJALMAR THUREN.
Bygdens Fåår — som Ejermændene mær-
ker ved et Indsnit i Öret — lever Som-
mer og Vinter paa Fjældenes udstrakte
Græsgange. I Juli jager Færingen Faa-
rene sammen ved Faarehundens Hjælp
og driver dem ned ad Fjældet til »Rat-
tet», en vinkelformet Stenindhegning i
Nærheden af Indmarken. Her rives Ul-
den af, hvorpaa Dyrene slippes lös igen.
Det er uhyggeligt at se den Brutalitet,
hvormed Faarene behandles, naar Ulden
skäl af dem. I det hele taget behandler
Færingen sine Husdyr ilde. — —
Fångsten af Söfugle betöd tidligere
noget som Erhvervskilde. Nu er det
nærmest en Sport, idet Salget af Fje-
rene kun giver en ringe Indtægt.
Fuglebjærgene ligger altid mod Vest
eller Syd. Paa det stejle Fjæld ses en
Række hyldelignende Afsatser. Her bor
Lomvien, en middelstor Söfugl, i tu-
sindevis. Dens Ankomst til Færöerne
sker punktlig den 24 Februar. Altid
vender den tilbage til den selvsamme
Hylde, hvor den sidst boede. Öven
över Lomvien træffer man Retten, en
hvid Maageart, og överst paa Klippens
Kant har den lille spraglede Söpapegöje
(Lunden) sit Hjem i Huler, den gräver
i Grönsværet. Et ejendommeligt Skue
frembyder Fuglebjærget med sine Tu-
sinder af larmende, flyvende og dyk-
kende Söfugle.
Der er Liv og Röre i Bygden, naar
Fuglefængerne skal ud paa den store
Fångst, der foregaar i Juni Maaned.
Hele Bygden giver Mode ved Baaden,
de halvvoksne brænder af Længsel efter
at komme med, de gamle Folk græder,
fordi deres Tid er förbi.
Den almindeligste Maade at fänge
Fugl paa, kaldes at »fleje». Bevæbnet
med en 6 Alen läng Stang, hvortil der
er fastgjort et Net, gaar Fængeren ned
i Fjældet oppe fra. Smidigt klatrer han
ned ad Klippevæggen, idet han benytter
de fremspringende, græsklædte Kanter
som Stöttepunkter og tager Pläds paa
et Hj orne af Klippen, hvor han ved,
Fuglene kommer flyvende förbi. Be-
hændigt griber han med Nettet Fuglene
i Flugten, kvæler dem og kaster dem
ned til Baadene, der ligger nedenfor
Fjældet. Paa denne Maade kan en dyg-
lig Fænger faa 7—800 Lunder om Da-
gen.
Lomvien fånges paa anden Vis. Fæn-
geren hejses ned i en Line, der enten
er bundet om en Pæl oppe paa Fjæld-
kammen eller fastholdes af et Par kraf-
tige Mænd. Han svinger nu frem mod
Fjældet, snapper en Fugl fra Hylderne,
kvæler den, mens han svinger tilbage,
bevæger sig paany fremad, fanger igen,
svinger tilbage og saa fremdeles.
Den interessanteste Fuglefangst fore-
gaar paa »Lille Dimon». Fængerne op-
holder sig derude i flere Dage og Næt-
ter. Dagen igennem gaar Fångsten for
sig. Da det er förbunden med ikke
ringe Färe at klatre om paa Lille Di-
mons Fuglebjærge, har Fængerne altid
et Reb om Livet, og under Fångsten
sidder en af Deltagerne i en Klippehule
med alle Linerne i sin Haand. Natten
tilbringer de i en Fjældklöft — sam-
menbundne, for at ikke nogen skal vende
sig i Sövne og fälde ned. Trods alle
Forsigtighedsregler sætter adskillige Fæ-
ringer Livet til i Fuglefjældet.
Långt flere Offre kræver dog Havet.
Havet er Færingens rette Element. Paa
deres glimrende byggede, langstrakte
Baade vover Færingerne sig ud, sel v i
meget haardt Vejr, naar det gælder et
vigtigt Fiskeri eller en uopsættelig Rejse.
Baadhusene ligger i Regien långt
borte fra Stranden for ikke at ödelæg-
ges af Brændingen. Baadene maa un-
dertiden föres ned ad stejle Klipper til
Havet, saaledes ved Kvalbö paa Suderö,
hvor der er ikke mindre end 50 Alen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
