Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forntid och samtid - Bergsöe, Clara: Mit sidste Möde med Magdalene Thoresen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
CLARA BERGSOE.
der desværre nu ligger ufuldendt hen. Om
den sidste erklærede hun, at han aldrig
var bleven forstaaet, som han burde være
det. — Mere sjælfuld end klar, som Fru
Thoresen var, er det höjst tvivlsomt, om
hun havde evnet at tydeliggöre hans Stånd-
punkt, men betegnende er det at se, hvor-
ledes hans Dualisme netop har tiltalt hen-
des dualistiske Natur.
De to Strömriinger i denne gör sig ved
et Tilfælde gældende til det sidste. I Al-
manakken fra 1903 — thi saa stor var
hendes Popularitet, at hun kunde skrive i
de mindste Journaler og Almanakker, uden
at det litterært skadede hendes Navn —
er der optaget to tidligere trykte Digte, et
kaldet Juni, men helliget Eros:
Yndigste Maaned i Aaret!
Du med det nyskabte Livs Millioner,
Du med de lokkende Toner!
Dig har Gud Eros til Födsel sig kaaret!
og et andet, »Fortröstning», helliget Kir-
ken:
Skriv Fortröstning paa din Pande,
Du, den svage med den stærke!
Rids den ind i Dine Hænder
Som et korslagt Ankermærke!
Fint og yndefuldt er det förste i sin Rhytme,
en klar Kraft besjæler det andet!
Hun ejede selv Fortröstning, fordi hun
ejede Menneskekærlighed. Hun var glad,
fordi hendes Fordringer til Livet var saa
smaa. Hun, hvis lidenskabelige, stærke
Natur yndede pragtfulde Liljers berusende
Duft, henryktes ved Synet af en Gröfte-
blomst, af det svageste Glimt af en Sol-
straale. Til disse regnede hun ogsaa den
mindste Venlighed, vist hende af Menne-
sker. For Spög havde jeg sendt hende en
lille Kurv med hendes Yndlingskager; den
kom strax tilbage fyldt med Hindbær, lidt
umodne paa Grund af Sommerens Mangel
paa Sol, men Roser dækkede dem, og paa
Bunden laa et rosenrödt Papir, hvorpaa
hun, den 83-årige, i Hast havde skrevet
fölgende Linjer:
Nu vender Sendingskurven hjem igen,
den bringer med det sure for det söde!
Dog bær den ogsaa Smil fra Ven til Ven,
med Tak og Ære for vört sidste Mode.
Magdalene Thoresen.
Rört læste jeg den gammeldags stive,
sidste Linje, stansende ved Udtrykket »sid-
ste Mode». Havde hun tænkt noget dybere
herved? Enkelte Ytringer i vor Samtale
kunde tyde derpaa, og det sidste blev det I
MAGDALENE THORESEN I MÖLLE VED KULLEN.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
