Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forntid och samtid - Nyhuus, Haakon: Bibliotheker for alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43^
HAAKON NYHUUS.
lider skuffelser ved dem, og vi ængstes
og fåår mistro til selve livet.
Bogen er et universalmiddel mod alt
ondt.
Arbeidet for at sprede uplysning har
da ogsaa været omfattet med stedse sti-
gende interesse i længere tid. De store
lærdomsanstalter har lidt efter lidt aabnet
sine døre videre og videre. Nedenfra
i menneskedybet har læsning begyndt
at blive mere og mere almindelig som
følge af bedre skoler og bibliotheker.
Disse magter har begyndt at virke i
stadig større lag, den ene ovenfra po-
pulariserende, de andre nedenfra høi-
nende. Disse mødes den dag folk kan
arbeide sig frem fra plogen eller hus-
stellet til en universitetsexamen uden at
ha siddet i tolv aar paa statens skole-
bænke.
De engelsktalende nationer har med
speciel forkjærlighed fremelsket biblio-
theker for alle (»free public libraries»).
Allerede for 50 aar siden var institutionen
fastslaaet i England som en dannelses-
faktor af rang, og omtrent samtidig gri-
ber bevægelsen om sig i Amerika for
der ved bistand fra alle hold at naa frem
til at bli et kulturmiddel, som den al-
mindelige opfatning sidestiller med de
ofFentlige skoler.
Medens udviklingen af bibliotheker
for alle i England og Amerika har væ-
ret gjenstand for enthusiastiske anstren-
gelser af en række dygtige mænd og
kvinder, har Europas fastland ikke helt
formaaet at frigjøre sig fra minderne om
de lænkede bøger. Vi kjæmper endnu
med det gamle spøgelse. Af og til gjøres
der tilløb til at slaa dørene op paa vid
væg, men en sidste gjennemgaaelse af
planerne gjør alligevel ofte, at det ikke
blir en anstalt for alle men for de faa.
Der kommer en pludselig skræk över di-
rektion og bibliothekar: ved at slippe
alle til vil det blive skiddent det, som
nu er rent, og fillet det, som nu er helL
»Man har jo ingen garanti for, at det
store publikum» (som i gamle dage kald-
tes almue, men som i de senere aar har
avanceret til folk) »har betingelserne for
at nyde godt af en institution som denne»
— hvor alt det store, som menneskehe-
den har tænkt, er samlet. Rammen blir
den samme snævre. Bibliothekerne blir
»literære iskasser» og »mausoleer över
literaturen». Udenfor staar folket i dyb
beundring. Det er naturligvis ikke saa,
at disse institutioner ligefrem forbyder
nogen adgang, men der staar en kjølig
gufs ud af svingdørene og ned ad mar-
mortrapperne. Den liberiklædte Cerbe-
rus vaager över adgangen til de nær-
synte amanuenser, som i sin tur vaager
över bøgerne.
Beretningerne fra England, som lig-
ger os nærmere end Amerika, fortæller,
som allerede antydet, at der i Manchester,
Liverpool, Birmingham, Leeds o. s. v.
i indtil 50 aar har existeret bibliotheker,
som har magtet at samle alle byens folk
rundt bordene, og som har forsynet alle
hjem med læsning, og spredt kundskaber,
som har forøget det engelske folks styrke
eller ialfald holdt det oppe paa et niveau
af personlig kraft og mod, som vi ikke
har beviser for, at vi er i besiddelse af.
Lad os for et øieblik standse og se
paa, hvad der hændte i Manchester for
vel 50 aar siden. Fra denne by bredte
sig kravet om en verdslig folkeskole og
samtidig ogsaa ønsket om, at der maatte
oprettes bibliotheker, kunstsamlinger og
andre museer. Wm. Ewart benyttede
sig af den gunstige stemning og fik gjen-
nemført i Parliamentet »the Ewart bill»
af 14. August 1850, som gav bykommu-
ner med över 1,000 indbyggere adgang
til at udskrive et skattepaalæg af J/2 d.
paa hvert £ af skatbar eiendom til bib-
liotheks- og museumsbygninger. Det er
en overordentlig vigtig begivenhed i bib-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
