Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skildringar och berättelser - Michaelis, Karin: En Aften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN AFTEN.
Af KARIN MICHAELIS.
EN Aftenstund i Juni Maaned sad
Marthe ved Vinduet og syede
og saa ud i Gaden. I Öjeblikket
förekom alt hende venligt og blödt, og
hun fölte sig helt tilpas som en Mus i
Vat Alle Husets Doré var lukket tæt
i Laas, hun sad i Stuen inderst inde,
muttersene og tryg. Hele Natten igen-
nem kunde hun sove med Hovedet under
Tæpperne uden at faa Skænd. Hun kun-
de vende og dreje sig, sidde op i Sengen,
ligge lysvaagen, for aabent Vindue —
hele Natten for aabent Vindue og se paa
Stjernerne.
Det var månge Timer igen, til hen-
des Månd kom hj em.
Hun tegnede i Karmen med sit Fin-
gerböl. Saadan en Aften kunde man
gerne sige, der var Fryd paa Jord og
Fred paa Jord.
To Drenge sprang midt i Gaden med
deres Gedebukkevogn toppende fuld af
Gröntfoder; lige bagefter kom den tykke
Bryggerknægt med den tykke Ko. De
gik paa en Maade i Takt. Man maatte
alligevel hellere dö snart end blive saa
gammel som Bryggeren og hverken kun-
ne spise Köd eller Fisk eller Kartofler,
men kun drikke lunken Mælk, og ikke
engång holde Glasset selv. Naar Koen
kom, var Klokken otte, for Koen var
saa nöjagtig, at man kunde stille Ur
efter den — nu begyndte Klokkeren
ogsaa at ringe Solen ned.
Dejligt maatte det være engång at
komme op i Kirketaarnet, helt op til
Glamhullerne, og derfra se ud över Byen
og Landevejen, som vendte mod Verdens-
hjörnerne. Og tænk, Vægteren som
skulde sidde i Taarnet hele Natten mel-
lem Ugler og Flagermus og synge hver
enes te Time. Men det var ikke noget
at være bange for, naar Vægteren ogsaa
sad der. Saa fredeligt, saa stille–––-
— og man fäldt nok aldrig i Sövn for
at se ud paa Stjernerne og pröve paa
at tælle dem. Men hvis det blev Ilde-
brand, skulde man kime og klemte med
Stormklokken, til alle Folk vaagnede af
deres Senge og kom löbende.
Igen tænkte Marthe paa den gamle
Brygger, at han lod sin Have passé saa
smukt og godt, skönt han aldrig mere
kom der. Han var altför bange for Myg
og Fluer og troede, at de vilde lægge
Æg i hans Næse. Hun vidste, at han
sad hele Dagen midt paa Gulvet i den
store Sal, og der var rullet blåa Gar-
diner for Solen, og han sad og sov med
Natkappe paa. Men hans Have blev
vandet med en rigtig Spröjteslange, og
der var saamange Jordbær, at man lugtede
dem långt ud paa Vejen, og Drengene
sprang över Gærdet om Natten og stjäl.
Marthe kendte alle Byens Haver fra
sine smaa hemmelige Ture, hvor hun
sneg sig til at kigge ind mellem Trem-
merne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
