Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Teater - Drewsen, Sten: Ueberbrettl. Fortid—Fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498
STEN DREWSEN.
C-C/1
især de fikse smaa Conferencer, som selve
Baronen holdt for hvert nyt Numer.
Byen fik hurtig Nys om Premierens
storm ende Lykke, og — not king succé eds like
success — alle Borgerne reves om Billetter
til Alexanderplatz. Wolzogen tjente en
Formue.
Han var imidlertid altför begejstret
Kunstner og altför fin Gentleman til at
lave personlig Geschäft ud af sin Sejer.
Med et elskværdigt Smil overførte han
Størstedelen af Indtægterne paa sine Ar-
tister, satte frisk Mod i dem med uhørte
Gager, engagerede nye Folk — og altid
de bedste —, tvang paa den Maade det
Berlinske Publikum til hver Aften at fylde
Huset og betale skyldig Skat til Ueber-
brettlens Idé.
Og Folk kom med Glæde; de fandt
alt det nye originale Humør, som de
hungrede efter.
Der var nu først og fremmest den po-
pulære Baron selv. — Han stillede sig i
sin elegante gammeldags Drägt frem förän
Fortæppet. Sort Flöjeskjole, blanke Kna-
per, mægtigt broget Halstørklæde, broderet
Sükevest, lysegraa Buxer og Spændesko. —
Nu kunde da ingen mere være i Tvivl om,
hvad Ueberbrettl var for noget; det var
ihvertfald noget meget fint.
— Og den glade Baron gav sig til at
fortælle; men ganske kort. — Hver eneste
Aften sagde han et Par Ord til Förklaring
af dette nye Fænomén og anbefalede iøv-
rig Publikum at dømme selv. — Derpaa
begyndte Forestillingen.
Den første aabenbare Originalitet fik man
i de saakaldte Lebende Lieder. Det var
Sange, som blev foredraget paa en ganske
ny Maade. Kunstnerne stod ikke stille med
et Nodeblad i Haanden — de bevægede
sig, dansede, agerede, pointerede og bragte
saaledes Viserne i højst direkte Kontakt
med Tilhørerne.
Et saadant staaende Gennembrud skéte
med Wolzogens Digt Madame Adéle, som
blev sunget og danset af Scenens første
Stjerne Bozena Bradsky, en fin og alsidig
Kunstnerinde, som Wolzogens skarpe Ojne
havde opdaget paa en ubekendt Varieté i
Hamburg. — Hun foredrog dette Digt om
den elegante Pariserkokotte med et saa
opfindsomt Humør i Udtrykket og en
saadan Grace i Dansen, at alle dets vovede
Punkter gik glat lige ind i Tilskuernes
Sjsel — de blev øjeblikkelig overvundne
og lod sig henrive til en Stemning og et
Bifald, som gav den skønneste Baggrund
for de næste Numre.
Programmet varieredes for hver Aften.
Der kom saa maaské en Smule Skuespil, en
Parodi, en timinuters Opera eller en lille
lyrisk Pantomime med Maaneskin og Man-
ELSA LAURA
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
