- Project Runeberg -  Ord och Bild / Tolfte årgången. 1903 /
525

(1892-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forntid och samtid - Andersen, Vilhelm: Modersmaalet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»MODERSMAALET. »

525

»bestemt» Indtryk, ikke trodsig og ud-
fordrende, men fuldberedt og fuldt be-
vidst, hvad det gælder Dette Ind-
tryk virkede ved Afslöringen — i Graa-
vejret — öjeblikkeligt paa Forsamlin-
gen; ikke mindst, som jeg senere er-
farede, paa de Sönderjyder, der var til
Stede. Der var ingen, der tænkte paa
at raabe Hurra, men der gik dog lige-
som et Ryk af en Viljesytring igennem
dem, en Samstemning eller Bekræftelse.
Det var aabenbart, at det blev forstaaet,
hvad Kunstneren havde vulet. Det sam-
me Indtryk jeg havde faaet af den unge
Kvinde paa »Modersmaals-Stötten», fik
jeg kort efter, da jeg paa Vejen op
igennem Sönderjyllands Vestkyst var
kommen ud af et Sogn (i övrigt min
egen Families oprindelige Hjemsted),
hvori der kun taltes tysk og frisisk, og
rullede ind i det næste, hvor en ung
Pige paa mit Spörgsmaal, hvad Sprog
de talte der i Byen, svarede: Dansk!
med en Tone, der viste, at selv om vi
heller ikke raabte Hurra, saa kunde vi
for den Sägs Skyld gerne göre det. Det
löd muntrere, end den unge Pige paa
Mindesmærket vilde kunne sige det.

Den störste Vanskelighed ved Arbej-
det har det vel været at faa de to
Portrætbuster bragt i Förbindelse med
den allegoriske Skikkelse. Tanken fore-
kom paa Forhaand besynderlig. Det
maatte jo se ud, som om Prinsessen —
eller hvad man skulde kalde hende —
holdt to afhuggede Hoveder — formo-
dentlig to uheldige Bejleres — i Haan-
den. Ogsaa Udförelsen vil vel opfor-
dre til Kritik. Portrætligheden er i al
Fald usikker, især for A. D. Jörgensens
Vedkommende. Hovederne synes virke-
lig paasatte. De vokser ikke op af Ste-
nen, som paa Hermerne, eller ud af den,
som hos Rodin. Omridslinjerne i hele
Mindesmærket virker næppe kraftigt nek,
især ikke naar det ses fra Siden. Men

NIELS HANSEN JACOBSEN. RADERING AF
AXEL HOU.

det er dog en meget talende Gruppe..
Kun paa denne eller dog paa en
meget lignende Maade har Kunstneren
kunnet udtrykke, hvad han vilde. Paa
de fleste andre Mindesmærker af denne
Art, hvor en allegorisk Figur er såt i
Förbindelse med en Portræt-Buste eller
-Statue, er Portrætbilledet det överord-
nede, den sindbilledlige Skikkelse, som
da ogsaa gerne anbringes under Billedet,
underordnet. »Æren», »Rygtet» — eller
hvad det nu er — kranser eller udpeger
den berömte Månds Billede. Rodin har
fremstillet Victor Hugo saaledes: maje-
stætisk henslængt paa en Klippe ved
Havet, medens fra neden en ung Kvinde,
hans Muse, hæver sig op til ham og
hvisker ham i Öret. Han, Geniet, er
Herskeren, hun tjener ham. Her er det
omvendt. Fra öven kommer Moders-
maalet og lægger sine Hænder paa de
to Mænds Hoveder. Hun ligner nok en
Brud, som hun kaldes i Visen, men det
er dog ikke som en Elskerinde eller en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 13 16:25:23 2014 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1903/0609.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free