Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konst - Bierfreund, Theodor: George Frederick Watts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEORGE FREDERICK WATTS.
587-
Fastlandet, har han altid sendt ganske
ubetydelige Billeder, og Følgen er blevet,
at Europa kun har lært ham at kende
gennem Beretninger. Han opfatter det
ikke, som om hans Billeder tilhører ham,
men det Folk, hvortil han hører.
G. F. Watts er født 1817. Han er
altsaa nu över 86 Aar, men han er ikke
blot arbejdsdygtig, han er skabende, han
er i Udvikling. Han har maattet kæmpe
haardt i sin Ungdom, men kraftig som
han var, betød det lidet. Han naaede
dog forholdsvis hurtigt til Anerkendelse.
Han var allerede som ung den, der al-
drig svigtede, den, der rolig kunde se
sig selv i Øjnene, kunde staa sig selv til
Ansvar for alle sine Handlinger. I sin
Kunst gjorde han kun det, han vidste
var det rette. Digter, som han er i sin
Kunst, var han dog altid i Livet mere
Vismand end Drømmer. Han formede
sit Liv med en fast Haand. Han vilde
have en betrygget Existens. Han lig-
ner i den Henseende Shakespeare, han
arbejdede som denne mod de højeste
Maal, han virkede i sin Kunst først og
fremmest for at tilfredsstille sig selv; dog
glemte han ikke Verden, ikke de Krav
den stiller, og de Hensyn, han skyldte
den for sin egen Velfærds Skyld. Han
hørte ikke til de Kunstnernaturer, der
er villige til at bo paa en Kvist og kan
se deres Nærmeste halvsulte, naar de
blot kan arbejde efter deres eget Ho ved.
Han havde de Krav til Livet, som en
Gennemsnits Englænder har. Han vilde
være »respectable», ikke have Rykkere
rendende sig paa Dørene. Hans Dør
skulde være lukket for hver den, der
kunde forstyrre ham. Derför var han
en praktisk Forretningsmand, samtidig
med at han uddannede sig til den største
og alvorligste Kunstner i det nittende
Aarhund redes anden Halvdel.
Den engelske Kunst — den store og
den middelmaadige — er Poesi i Farver.
Virkelighedsskildringen i Kunsten — der
var gaaet tabt i det attende Aarhundreder
hvor Frankrig førte an — blev det givet
det nittende Aarhundredes England at
finde igen. Men det, der siden blev
kaldt Naturalismen og som var en fransk
Udvikling af engelsk Kunst, holdt den
sig fjernt fra. Den var vokset ud af
Literaturen, og den har Aarhundredet
igennem bevaret et stærkt literært Præg.
Det har hos de bedste været dens Styrke,.,
hos alle de andre dens Svaghed. Prin-
cipet Fart pour Fart (Kunsten for Kun-
stens egen Skyld) har aldrig kunnet
samle en Menighed i England. Kunsten
er efter Englændernes Mening ikke til
som et Maal, men kun som et Middel
til at opnaa andre Maal. Det er ikke
Maalet at dragé skønne Linier og stemme
Farver fint eller bisart sammen, blot for
at glæde Øjet eller vække Undren. Sjæle-
lige Stemninger skal vækkes, Følelser skal
sættes i Bevægelse. Det er derför ret
betegnende, at England har frembragt
en Række betydelige Malere, ikke en
eneste Billedhugger af noget selvstæn-
digt Værd. En Statue er köld, den
tåler ikke saaledes til Fantasien, som
Farver gør det. Der er noget långt
mere abstrakt og fjernt över en Statue,,
som giver alting og intet overlader til
Fantasien, end ved en bemalet Flade,
som i Virkeligheden intet giver, men an-
tyder alt og läder Beskueren selv arbejde
videre.
Engelsk Poesi, engelsk Kunst, engelsk
Tænkning er ens. De vil ikke blot
forskønne Livet. De vil endnu mere
hjæpe til at leve Livet. Den abstrakte
formaalsløse Tænkning har kun et ringe-
Publikum i England, slet ingen betyde-
lige Dyrkere. Det Lands store Tæn-
kere, blandt Verdens største, beskæftiger
sig med Emner, der kan give Verden»
et Stød fremad, ikke saadanne, der lä-
der den blive, hvor den er. Det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
