Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konst - Bierfreund, Theodor: George Frederick Watts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
588
THEODOR BIERFREUND.
Livet, dets Krav og Vanskeligheder, der
interesserer dem. Og saaledes er Shake-
speare. Det er ikke ubetydelige og
forbigaaende Problemer, der optager hans
Digtning, ei heller det sære, ny, pikante,
ci heller det, der ligger hinsides Sky-
arne. Det er det allermest dagligdags,
det, der kan hænde enhver. Livets
frygtelige Vanskelighed, Smaating, der
har de store Følger, højnet til det kæm-
pemæssige, det overmenneskelige. Det
<er den mest virkelighedstro Digtning,
der er til. og dog er der ingen, der er
saa lidt bunden til Tid og Sted, i den
Grad foregaar i Fantasiens Verden som
den. Kong Lear er en ganske simpel
dagligdags Historie og gør ved Læsning
dier Fremstilling det Indtryk paa os, at
vi oplever den; aldrig er noget saa væl-
digt sket. Og dog er Emnet ikke ud
tømt ved det, vi ser og hører; bag det
aabner der sig uendelige Vidder, hvorhen
Fantasien och Drømmene kan forvilde sig.
Saadan er engelsk Literatur og Kunst.
Watts studerede ivrigt, gjorde alt for
at blive Herre över sin Kunsts Midler.
Det var ikke, at han saa til højre eller
venstre og sammenlignede sig selv og
sit Værk med sin Samtids. Han vilde
ikke være ligesaa dygtig som sine Sam-
tidige.
Det var ikke med den Alen, hvormed
de skulde maales, han vilde maale sig
selv. Han vilde maales med den, hvor-
med han maalte Fortidens Store. At
kunne det, de kunde, og saa føre deres
Kunst videre, var Maalet, han satte sig.
Han vilde ikke gentage deres Emner, som
ikke havde Gyldighed for hans Tid.
Han vilde udtrykke sin Tids Tanker i
sin Tids Sprog. Hvad han vilde lære
af Fortidens Store var, hvorledes de med
Magt og Vægt fandt Udtryk og Former
for, hvad der bevægede deres Tid. Han
vilde ikke efterligne; han vilde gøre
som de.
England bød megen Lejlighed til Stu-
diet af klassisk Kunst. Saa meget rum-
medes i Aristokratiets Boliger paa Lan-
det og i London, tilsyneladende util-
gængelige, og dog med vidt aabne
Døre for den, der forstaar at skaffe sig
Nøglen. Tizian og Paolo Veronese blev
hans store Forbilleder; men i Knæ sank
han for Parthenons Figurerne i British
Museum.
Tizian, Veronese og Phidias viste
ham Veien til menneskelig Storhed, ud-
trykt i Linier og Farver og Former.
Men det, de lærte ham, vilde han ikke
bruge til at give gammel Mytologi, som
ikke vedkom ham, Form. Han vilde
bruge det til at udtrykke Tanker, til at
fremstille evige Sandheder, ikke i Ord,
men i Farver. Men Verden ynder ikke
at give Penge for Tanker; dem vil den
helst være fri for, naar de synes ny og
ubehagelige. De Billeder havde han
svært ved at sælge. Og leve skulde
han, sørge for sin Familie og betrygge
sin Fremtid; og gøre sig uafhængig af
Verden vilde han. Derför blev han
Portrætmaler, en af Englands bedste,
tillige en af de mest søgte. Han malede
som de andre paa Bestilling, enhver, der
havde Raad til at betale. Han var me-
get dyr. Men hans Kunder fik ogsaa
noget for deres Penge. Ikke blot den
attraaede Lighed, men ogsaa en dyb
sjælelig Karakteristik. Og saa en Mo-
numentalitet, som han netop havde lært
hos sine store Forbilleder, og som gør
navnlig hans Dameportrætter til noget
ganske for sig.
Da han havde portræteret sig en efter
engelske Forhold beskeden Formue til,
lukkede han sin Dør for Bestillerne og
aabnede den for sine og sin Tids Tan-
ker og for de Mænd, der bar disse
Tanker frem.
Hans Ærgærrighed var at blive en
af sit Folks Førere og Ledere, en, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
