Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Litteratur - Clausen, Julius: Troels-Lund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
672
JULIUS CLAUSEN.
dier fra ungdomsårene i förening med mand-
dommens rent historiske. Netop her bliver
det sekstende århundrede den store bryd-
ningstid, det mærkelige grænseskel mellem
gammelt og nyt, fordi en verdensopfattelse,
på hvilken der har været levet i årtusin-
der fra de gamle Kaldæers tid, nu synker
i grus for Kopernikus’ solsystem*, og fordi
der omtrent samtidigt hos de gotogermanske
folk indtrefFer den opgörelse af troslivet, som
almindelig benævnes reformationen. Hvad
Troels-Lund giver os i dette bind om »Livs-
belysning», er egenlig hverken mere eller
mindre end den menneskelige tankes hi-
storie i förkortning, fra stjernetydning, gen-
nem djævlelære, græsk filosofi, kristendom,
arabisk kultur op til renæssance og refor-
mation. Og ægte Troels-Lundsk er tilföjet
et mærkelig skönt afsnit om nydannelse,
er givet træk af den ny tids livssyn, båret
oppe af en dyb medfölelse og ideel tro på
det godes sejr. Således slutter bogen:
»Nu som tilforn förstå kun de færreste
hinanden, så lidt som sig selv. Men mens
blikket med spænding iler fremad mod
det, der bruser dem i mode, toner endnu
tillidsfuldt det gamle feltråb gennem ræk-
kerne, om end med forskellig tydning: Så
bliver da de tre, tro, håb og kærlighed,
men störst af disse er kærlighed».
Man vil kunne sige, og det er sagt,
at de rammer, som det bör historieskriveren
at udfylde, her er sprængte. Det er sändt
-— men man lukker gærne öjnene for disse
brist i den historiske komposition for at
glæde sig över de store skönheder, just
dette afsnit rummer. Det er vel ingen
digter-historiker, her tåler, men det er en
filosofisk historiker. Mulig derför, at månge
enkeltheder trænger til fornyet prövelse,
og at historien vel ikke kender til den
slags skarpe afsnit, som Troels-Lund höl-
der af at fremstille, hvor det gamle med
et slag forsvinder for at give pläds for
noget nyt. Man vilde dog ikke önske
»Livsbelysning» uskrevet.
»Dagligt Liv i Norden» bar i sin för-
ste udgave overtitlen: »Danmarks — Norges-
Historie i det sekstende århundrede. Indre
Historie». I et forord til et af de senere
bind fremsatte forfatteren også sin plan
om, hvorledes han, når »Dagligt Liv» var
sluttet, hvilket nu er sket med et fjortende
bind, der skildrer »Livsafslutning» o: död
og begravelse, vilde gå i gång med åen
politiske og udenrigske historie, så at hele
værket forelå afsluttet i 23 bind. Om han
nåer dette, er vel et spörgsmål, og det
var mulig i forudfölelsen af det tvivlsomme
heri, at Troels-Lund i to bind i 1893
skildrede det afsnit i den historiske for-
tællings form, som lå ham mest på hjærte.
Det var formynderregeringens styrelse under
den unge prins Christians mindreårighed
med den kloge enkedronning Sofie som
den centrale personlighed. Bogen bar tit-
len: »Christian den 4:des Skib på Skander-
borg Sö», hvilken tittel blot er et symbol
på prinsens barndomsår. Allerede, ved
halvfjersenes midte, för han gik i gång
med sit hovedværk, havde Troels-Lund
behandlet enkelte afsnit af tidens historie
i »Historiske Skitser efter utrykte Kilder»
(1876), der blandt andet fortalte om Chri-
stian IV:s födsel og dåb og om kongens
besög hos Tyge Brahe på Uranienborg, og
endvidere havde han skildret fribytteren
Mogens Heinesöns Liv i en særlig monografi
(1877.)
Folkeudgaven, der begyndte at ud-
komme först i indeværende år (Gyldendal),
indledede Troels-Lund med nogle ord, hvor
det til sidst hedder: »Det er mit håb, at
när ved denne folkeudgave de nordiske
folks trehundredårige minder spredes og
vækkes i endnu flere sind, de da må virke
på gode minders vis: dulme savn og nutids
tryk, gennem smil vække liv og tröstigt
forsæt, ægge til aben ærlig eftertanke, styrke
de tre brödrefolks livsmod og tro på eget
kald og egne evner.»
Gid det må ske, som han önsker!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
