Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Gustav Vigeland. Af Jens Thiis. Med 13 Billeder - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ners arbeider, til den forrevne
pietist-vision, som heder Helvedc, og som
er Lister-lændingen Vigelands
hovedværk.
Helvede er et kjæmpe-relief, som
rummer næsten 200 figurer, snart i
fuld og rund udformning, snart ganske
vagt fremhævet som fjærne skygger,
halvt graveret i relieffets bund.
Udfört er relieffet to gange i to
meget forskjellige eksemplarer, men
væsentlig er det dog den samme
komposition i begge, og som
komposition må Helvede henregnes til
Vigelands ungdomsværker. Det förste af
reliefferne er udfört i den utrolig
korte tid fra juleaften 1893 til den
i6:de august 1894, da det
signeredes, en tid, hvorfra flere måneder
fragår til andre samtidige arbeider
og til en nödtvungen arbeidshvil.
Men Helvede er dog ikke blit til
sådan i skyndingen Bunker af
tegninger og udkast til værket forefindes
endnu, og flere af Vigelands
forudgående mindre arbeider må nærmest
betragtes som en art forarbeider,
gjennem hvilke den stemning, som
hovedværket er skabt ud fra, i
uafbrudt crescendo har arbeidet sig op
til fuld klarhed og styrke.
Til disse forarbeider regner jeg
reliefferne Drankerne, Kristus fordriver
handlerne fra templet, Dommedag,
Helhesten, samt flere af grupperne Mand og
Kvinde.
Det er som Vigeland efter disse
arbeider i ungdommelig ærgjærrighed efter
også rent ydre at öve kjæmpeværk må
binde an med et rigtig vældigt arbeide.
Og i det kaster han fra sig sin
ungdoms tankeliv og oplevelser, sin
vestlandspietisme og al kampårenes bittre
vånde.
Efter dette værk blir hans
produktion stillere, mere indadvendt, beskednere
i valg af opgaver, men inderligere og
ædlere i form.
Dog kunde Vigeland ikke slippe
Helvede i den form, det fik med relieffet
fra 1894. Dette bærer da også stærke
spor af kunstnerens ufærdighed, er uklart
i grupperingen, svagt i legemernes
forhold og flygtigt i formgivningen. Da
Vigeland i 1897 efter næsten et års
studieophold i Italien vendte hjem, fyldt
af indtryk fra den antike broncekunst og
fra Donatellos lidenskabelige naturalisme,
slog han atter op leret til et 2x/a meter
langt relief, og för arets udgang stod et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
