Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Gustav Vigeland. Af Jens Thiis. Med 13 Billeder - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nyt Helvede fuldendt*. I dette
omarbei-dede værk er kompositionen fuldt moden,
formen energifuld og intens. Det står
nu, stöbt i bronce, i Kunstmuseet i
Kristiania og, i gibs, i Trondhjems
Kunstforenings galleri.
— Vigelands Helvede er ikke den
ortodoxe theologis dödsrige. Det har
heller ikke direkte noget med Dantes
Inferno at gjöre, endda Den guddommelige
komedies digter fra tidlige år har hört
til Vigelands kjæreste læsning og
utvilsomt har övet indflydelse på hans kunst.
Det helvede, som Vigelands relief
skildrer, er ikke pinestedet efter döden.
Det er en moderne pessimists dybtgrebne
digt om selve livet og om de
uudryddelige lidelser. Dette Helvede handler om
drifternes lænke, om lidenskabers fråde,
om selvopgivelsens forbryderske vanmagt.
I hvirvende malström omkredser
ofrene for alle livsfiendtlige magter selve
det ondes evige princip — Satanas.
Klippefast troner han i relieffets midte.
En vild brænding af menneskebölger
vælter sig for hans fod, legemer som er
indfiltret i hverandre, omklamrer
hinanden i umættelig lyst, i had, i lede. De
skummer op om hans ben som en krum
bölge af klamrende arme, af böiede
nakker, af bedende blik.
Og fremover »de gode forsætters»
bro stuper nye skarer nedad mod
lasternes dragsug.
Og bag ham oppe i den törre, hede
luft, som fylder dette egoismens rige,
svæver de umætteliges mylder altid
videre i ulæsket begjær.
De ligner mekaniske leddefigurer med
sine automatiske og idiotiske bevægelser.
Bag selvmordernes höi, hvor döde og
endnu levende dingler i sine reb, taber
toget sig.
Men i sumpen nedenunder sidder tvi-
* En afbildning ingår i nästa häfte.
Red.
leren med stive vanvidsfunklende öine.
Rundt om ham boltrer sig perverse
legemer og nyder sine kramper.
Og malströmmen vælter nye legemer
op på overfladen — livets malström.
Kranieagtige oldingehoder og runde
pigelænder, usalig elskende i
tvangsom-favnelse, fantaserende alkoholikere,
besatte djævletilbedere . . .
Men loftet over de usaliges
bölge-skvulp, som slikker hans fod, sidder det
ondes fyrste på sin klippetrone, ufölsom
for alle, forstenet og forstålet i den hele
selverkjendelses gru.
For de andre findes der dog en lise i
lidelsen — hengivelsen til det onde. De
fryder sig, når de strækker sine arme
mod ham!
For ham gives der ingen hengivelse,
ingen forlosning. Han er selv den
överste, den eneste, den uforanderlige.
Han er selv den evige, ældre end
Gud . . .
Og han hviler kjæverne i hænderne
og synker ind i sig selv, — lider med
fryd sin egen ensomhed.
. . . Der förer en tankevei — en lang
— fra Eremiten til Helvede, fra den som
er ensom i godt, til den som er ensom
i ondt..\
II.
Jeg har provet på at skildre og
tolke det, som Vigelands fantasikunst
handler om. Under dette har jeg ganske
set bort fra formen. Men om den må
der også tales.
Og Vigelands fantasikunst er ikke
hele hans kunst. Hans portrætter,
monumenter og hans dekorative arbeider i
middelalderlig stil kan naturlig gå ind
under analysen af hans form.
- Vigeland kan egentlig ikke siges
at være nogens elev. Han har som
kunstner ikke gjennemgåt nogen
regelmæssig og fast skoleuddannelse. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
