Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Gustav Vigeland. Af Jens Thiis. Med 13 Billeder - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOPHUS BUGGE.
en mand anlægger en anden hårfrisure
eller gir sine barter en anden sving, er
vi tilböielige r.il ikke at ville kjende
ham igjen. Han er ikke længere så
»slående lig» sig selv.
Det væsentlige i et ansigt, i et
portræt er da ikke lorgnetten, barten, næsen,
hagen eller nogetsomhelst enkelt, men
helheden og helhedens mening.
Hvad andet er væsentligt end
karakteren — sindets blödhed eller hårdhed
og et livs blivende mærker i det?
Nervernes tempo, blodets hedhed eller
træghed, viljens ben eller brusk — er det
ikke det, som vi alle aner, skimter bag
et ansigt, og som er det væsentlige?
Og er det ikke det, som den store
portrætkunstner fornemmer i ansigtets flader
og linjer sikkrere end andre, det som han
henter frem renere og tydeligere og
digter nær op til sig selv i samfölelse eller
undaf sig selv i uvilje?
For man må bare ikke tro og
forlange, at portrætkunsten skal være, kan
være anderledes end al anden kunst,
være objektiv, mindre personlig, mindre
lyrisk.
Snarere det modsatte. Eftersom
portrætkunsten handler om mennesker og
samtidige og må ha sit udspring i de
sympathier eller antipathier, som disse
mennesker vækker hos kunstneren,
fölelser, som nödvendigvis må være stærkere,
ialfald skarpere en de uvilkårlige fölelser,
et landskab vækker, en marine, en
gadescene, et interiör.
Vigelands portrætkunst er altid lyrisk.
Og hos ham synes sympathien
overveiende, næsten altid at ha været værkets
motor.
Det hænger sammen med, at han
omtrent ikke har gjort en portrætbuste
på bestilling. Som fölge deraf har han
rimeligvis også fortjent mindre på sin
samlede portrætproduktion — og den er
meget omfattende — end en celeber
kon-trafeiist fortjener på en enkelt buste.
Selv har han valgt sine modeller blandt
dem, han mödte — kunstnere, digtere,
forfattere, omgangsvenner, brödre,
bönder fra hans hjemstavn.
Han har vel ikke just altid sværmet
for alle dem, han har portrætteret, men
sikkert har der altid været noget i deres
ansigt, som tiltrak ham — noget fint,
vart eller stolt, noget stærkt, brutalt,
vildt, noget ömt, forrevent, brustent.
For Vigelands menneskelige
samfölelse er vid og rig.
På bustehylden i hans atelier står
portrættet af et gammelt, sædelig
forkomment og imbecilt lægdslem side om
side med Björnson-hodet, opfattet i
ful-deste idealitet, funklende af ånd og vilje.
På den samme hylde står doktor
Nissens rovfuglehoved på fremstrakt hals,
og öiet gnistrer under högebrynet. Og
ved siden af står Obstfelders profil med
det dybe, forskende öie og den svære
hængende sorgmodige bart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
