Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Gustav Vigeland. Af Jens Thiis. Med 13 Billeder - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han ikke kunde påtage sig uden store
personlige offre. Men det folk og den
by, som gjenreiser denne kirke, må være
ham taknemmelig, fordi han bragte dette
offer, enten han så fremdeles kommer
til at virke i kirkens tjeneste, eller
han for sin egen skyld må gi arbeidet
op.
Thi det, Vigeland her i kort tid har
skabt af dekorativ figurkunst i gothikens
ånd, er så mesterligt i sin art, at det
trygt kan siges, det kunde ikke gjöres
bedre, og det er ingensteds gjort bedre,
Og selv om han må afbryde dette
arbeide og overgi det i andre hænder, er
dog en vigtig del af arbeidet fuldfort,
og veien er anvist for, hvordan resten
bör göres.
Hans vandspyere på hovedtårnet er
chimæriske fostere af en rent
middelalderlig vild fantasi. Hans statuer for
korbuen er först og fremst mesterlig
ind-tugtet under den gothiske stils åg, og
alligevel stråler der fra enkelte af dem
så inderlig en fölelse, at man skulde
tro, det var just denne Maria, denne
Essaias, denne korsfæstede Kristus, som
lå ham mest på hjærte.
Om Vigeland i længden vil kunne
orke at hengi sig til et sådant arbeide
med samme inderlighed, om han efter
opgave og bestilling vil kunne arbeide i
en fremmed og tvungen form til
fortræng-else af sit eget personligste fantasiliv,
det er en anden sag. Og for hans egen
skyld må man vel håbe, at ikke
domkirken kræver for meget af ham.
For vi ved det: der er store ting,
Vigeland skal ha gjort.
Sidste gang jeg stod i hans atelier,
stod jeg omringet af nye
kjærligheds-grupper, nye buster og flere
monumentale arbeider i mægtig friluftsmålestok.
Blandt dem monumenterne over
fædrelandssangens komponist, Nordraak, og
over det störste videnskabelige geni, som
den norske nation har frembragt,
ma-thematikeren Niels Henrik Abel.
Nordraak-monumentet er tænkt som
en kjæmpeblok, i hvis hulning en nögen
musikens genius, som bærer Nordraaks
træk, men i overmenneskelig störrelse,
sidder i en pianists stilling og spiller på
et usynligt instrument, så tonerne synes
at bruse ud af selve fjeldet.
Abel‘ino?iumentet er dog til denne dag
Vigelands storværk. Udkastet er
fremstået som frugten af en konkurrence,
men forelöbig forkastet til udförelse, fordi
det i sin komposition satte sig ud over
et dumt programs trange grænser.
Programmet forlangte en siddende
Abel-statue i tidens dragt, og med et
hode, som var en reproduktion af det
eneste existerende portræt, en
karakterlos miniatur af den tidlig afdöde geniale
mathematiker. Vigeland har formet en
stående nögen yngling, som bæres af to
ældede, vingelöse genier i fremad flyvende
stilling.
For ham stod det klart, at netop når
det gjaldet Abel, vilde en realistisk
portrætstatue i tidens dragt være særlig
intetsigende. Dette genis livsbedrift
ligger så vældig langt udenfor den almene
fatteevne, at der intet bånd er for
fantasien mellem hans ydre person og de
åndsværdier, han har efterladt.
En fyrste, en politiker, en digter, en
kunstner, en læge, en prest, en opdager,
en ingeniör, en industrikonge — hvem
som helst, bare ikke en genial
mathematiker, er i sit livsværk delvis
tilgjæn-gelig for mængden og kan tænkes at
tale tydelig gjennem afbildning af sine
blotte ansigtstræk, sin krop, sine klær,
sine attributer.
Men Abels geni, hans fund og
anelser, er jo selv for fagvidenskaben den
dag idag et halvopdaget land, for
mængden er han kun en mythe, en fattig, lidet
lykkelig, tidlig afdöd og længe ube-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
