Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Arne Garborg. Af Carl Nærup. Med 5 Billeder - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOLBOTNEN.
lige Grubler og Selvpiner. Men han er af
Gemyt en absolut Modsætning til Faderen;
en lys, letbevægelig, udadvendt Natur —
med et lystigt Ungdomsliv bag sig. Da
vi ved Begyndelsen af Stykkets Handling
stifter Bekjendtskab med ham, har han
imidlertid længe været en troende Christen,
saadan som man er det dernede paa den
mörke Kyststribe, en Læser af den ægte
uforsonlige Type, nidkjær til at dömme og
fordomme sin Næste og prækende i Tide og
Utide. Saa gaar det en Dag op for ham,
at denne Christendom ikke er andet end
ned i en elendig Hytte ude paa den nögne
Hei. Her vil han leve som en ærlig
Ar-beidsmand, hjælpe og retlede de Forkomne
og Nödlidende og alle dem, som söger
Retfærdighed, og vente paa det Guds Rige,
som skal komme.
Men Samfundet tillader ikke denslags
höitflyvende Idealisme. Det er en let Sag
at faa Paulus Haave mistænkeliggjort i
Autoriteternes Öine, — særlig da man
for-staar at vække hans Hustrus Jalousi mod
ham. Hun har ofte troet, der laa enslags
hemmelighedsfuld Utroskab bag Mandens
den rene Farisæisme. Han har præket
Anger og Bod paa Bönnemöderne og truet
de stakkars Syndere og Toldere med Död
og Dom, og saa maa han tilstaa for sig
selv, at han kunde falde saa dybt som det
letsindigste Verdensbarn, naar Fristeren
aabenbarer sig for ham i Kvindens
Skikkelse.
Han bryder overtvert med Pietisteriet og
holder en stor Tale, hvori han kaster
Hansken til sine gamle Tilhængere og sit gamle
Selv. Og han viser sin Tro i Gjerning.
Han sælger sin Gaard, giver alt sit til de
Fattige, forlader hele det borgerlige
Samfund og slaar sig i fuldstændig Ensomhed
mærkelige Adfærd. Og hun begaar
Selvmord, da hun mener at have faat Vished
for sin onde Mistanke. Da Teppet gaar
ned for siste Afsnit af Lærerens Livshistorie,
ser vi ham overantvordet i den værdslige
Övrigheds Vold.
Det er Debatten om de behandlede
Spörsmaal, som interesserer i dette Stykke,
— Tankeudviklingen, ikke Personerne. De
rent menneskelige Forhold mellem Dramaets
Figurer spiller her næsten en ligesaa
underordnet Rolle som i »Ein Fritenkjar». Det
minder idetheletaget om denne Novelle ved
sit Alvor og sin Patos. Hovedpersonen er
tegnet uden Skygge af Ironi, og ret som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
