- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettonde årgången. 1904 /
239

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Musik i København. (Koncert og Opera.) Af Gustav Hetsch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sæson. »Kor-Symfonien» bestaar af tre
Afsnit, de to yderste for blandet Kor, det
midterste skrevet for Mezzosopran Solo (her
foredraget af Frk. Ellen Beck). Som
Grundlag for sit Værk har Komponisten
benyttet en versificeret Text, i hvilken der tales
om Livet, Evigheden og Haabet. Denne
tilgrundliggende Tanke er det aabenbart,
der har inspireret Hamerik til at komponere
det omfangsrige Værk og give det netop
denne Skikkelse. Sandsynligvis er det skrevet
ud fra en stærk og varm personlig Følelse;
der er meget af en Bekendelse eller et
Hjærte-suk i Toner i hele dets kunstneriske
Fysiognomi, det er baaret af en smuk
poetiskreligiøs Stemning, der ikke sjældent paa
Højdepunkterne faar et kraftigt dramatisk
Udtryk, og den religiøse Grundtone, der
klinger gennem Texten, slaar i Slutningen
af første Afsnit ud i en højtidsfuld Koral,
ligesom hele Værket ender med et » Halleluja».

Asger Hamerik bevæger sig i de store
Former, han har valgt, som den kyndige
Symfoniker, han er, og saavel hans Korsats
som hans Orkester har den let tilgængelige
Melodiøsitet og den klare fyldige Klang,
der plejer at udmærke Komponisterne af
den ældre Skole.

Som sagt: naar undtages dette Værk,
var alt det øvrige, der kan være Anledning
til at omtale i denne Oversigt over ny dansk
Musik, Arbejder af den yngre Generation,
af dem i Trediverne.

Paa samme Koncert som Hameriks
»Kor-Symfoni» opførtes for første Gang Ludolf
Nielsens h-moll Symfoni Op. 5. Ludolf
Nielsen, der er Bratschist og saavel
Orkester-som Kammermusikspiller, har allerede
tidligere henledt Opmærksomheden paa sig
som Komponist af Talent ved nogle Sange,
en Strygekvartet og en symfonisk Digtning
»Regnar Lodbrog», som Joachim Andersen
har opført paa sine Koncerter. Som
Symfoniker havde han i »Dansk
Koncertforening» en Debut, der maa kaldes i høj Grad
respektindgydende. Det var ganske
forbausende, som Orkestret klang, og som han
bevægede sig frit og stolt i de store
Former. Man maa tage sin Hat dybt af for
den rent tekniske Færdighed, hvormed
Nutidens Komponister, selv de unge Novicer,
»spiller paa Orkester». Og Ludolf Nielsen
kan i saa Henseende staa Maal med en
hvilken som helst af sine Kolleger, baade
indenlandske og udenlandske. Men ikke

alene Instrumentationen overrasker i denne
Symfoni ved sin Glans og sin Fylde. Ogsaa
hans Tumlen ved Motiverne er saa
overlegen, som om man havde med en
rutineret Symfoniker at gøre og ikke med en
Debutant.

Det glædeligste er, at Ludolf Nielsen
formaar at drage de store, brede Linier,
uden hvilke der ikke bliver en Symfoni af.
Den danske Musik har saa længe i de
senere Aar svoret til Pillearbejdets Fane. Den
var ligesom bange for at forlade de smaa
Kanaler og styre ud paa Havet. I Ludolf
Nielsen har vi aabenbart faaet en ung Mand
med Lyst til at vove noget. Og han har
Fmergi, Temperament og Dygtighed nok til
at kunne gennemføre sine Vovestykker. Han
er, saa vidt man kan skønne efter de
Prøver, man har hørt, et Talent med Tømmer

i. Naturen har nedlagt Musik i ham, og
han selv har med øjensynlig stor Flid og
Ihærdighed arbejdet for at faa det mest
mulige ud af sit Pund.

Hvad man endnu savner i hans h-moll
Symfoni, er Stil og Personlighed. Han
svajer foreløbig lovlig stærkt, han har ikke
naaet at tage sit Stade, finde sig selv, tale
sit eget Sprog 0111 det, han føler til Forskel
fra andre. Men forhaabentlig har han jo
Tiden for sig.

Der er i hans Symfoni Paavirkning fra
mange Sider: fra Wagner, de moderne
Russere, Johan Svendsen, Grieg, Bruckner.
Af og til saa stærk Paavirkning, at det
er underligt, han ikke selv har kunnet
mærke den og ændre de Steder, der er et
altfor let Bytte for Reminiscensjægere. Men
er der saaledes Elementer, der skyldes
Komponistens bevidsje eller ubevidste Fordybelse
i andre Komponisters Føle- og
Udtryks-maade — heldigvis er det de bedste
Mønstre, han følger, — er der dog ogsaa saa
meget, der virker nyt hos ham, at han ikke
derfor kan frakendes selvstændigt Talent.
Det nye viser sig i en Mængde Enkelttræk,
baade melodiske, harmoniske, rytmiske og
orkestrale, der slaar Øret som uvante og
fanger Opmærksomheden. Det kan være,
de af og til er søgte i deres Raffinement,
men de er i hvert Fald ikke kedelige. I det
hele er Symfonien saa fuld af Liv, at den,
trods sin altfor store Bredde — den
sædvanlige Begynder-Skavank! — nnderholder, saa
længe den varer, og det er jo allerede ikke
saa lidt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:46:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1904/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free