Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Japan. Af Alexander Svedstrup. Med 17 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JAPANSK ADELSMAND FRA FÖR lS68.
ved Universitetet i Tokyo, en Mand som
er blevet saa indtaget i Japan, at han
er blevet japansk Borger, under Navnet
Koizumi Yakumo, giver i en af sine
ypperlige japanske Noveller et Billede
af Opdragelsen i Riddertidens Japan,
og det er vel værdt at reproducere det
til Forstaaelse af de moderne Japanere,
thi det er den Tids Opdragelse, der
gjorde Japanerne skikkede til at före
deres Land frelst gennem den store
Omvæltning. Han fortæller om den unge
Samurai: Fra den Stund han kunde
for-staa, indskærpede man ham Pligten som
Hovedsagen i Livet, Selvbeherskelsen
som den förste Nödvendighed, Lidelse
og Död som noget, der ikke kommer i
Betragtning. De unge skulde vænnes
til at se Blod. De blev taget med til
Henrettelser og maatte ikke vise Tegn
paa Sindsbevægelse. Naar de kom hjem
maatte de spise Ris, blodfarvet i Saft.
Man lod dem gaa ud til Retterstedet
om Natten for bære et afhugget Hoved
hjem. Drengens bedste Glæde skulde
være legemlige Övelser, Bueskydning og
Fægtning som Forberedelse til Krig.
Han blev övet i Svömning og i Kunsten
at sejle en Baad. Mellem
Legemsövel-serne studerede han kinesiske Klassikere.
Föden var tarvelig og Klæderne grove.
Haardför var han. Blev Hænderne om
Vinteren for valne til at holde
Tuschpenslen, dyppede han dem i Isvand, og
blev Födderne kolde, lob han i Sneen,
til de blev varme. Han lærte, paa
hvilken Maade det lille Sværd ved hans
Bælte skulde bruges, naar Æren fordrede,
at han med et Öjebliks Varsel berövede
sig selv Livet (Harakiri). — »Er det
din Faders Hoved?» spurgte en Daimyo
en Gang en Samurais’ syvaarige Sön.
Barnet forstod öjeblikkeligt, hvad Sagen
drejede sig om. Det nyligt afhuggede
Hoved, der blev sat foran ham, var ikke
hans Faders. Man havde vildledet
Dai-myoen, og det var nödvendigt at
befæste denne i Vildfarelsen. Drengen
böjede sig da for Hovedet med ethvert
Tegn paa Ærefrygt og Sorg og
snittede sig selv op paa den lovbestemte
Maade. Ligeoverfor dette blodige Bevis
paa sonlig Ærefrygt forsvandt hver
Skygge af Tvivl hos Daimyoen, og
saaledes blev Drengens undvegne Fader
sat istand til at udföre sin Flugt.
Ihukommelsen af denne Dreng holdes endnu
höjt i Ære baade i det japanske Drama
og i de japanske Digte. — I religiös
Henseende lærte den unge Samurai at
ære de gamle Guder samt Forfædrenes
Aander. Han kendte grundigt den
kinesiske Morallære og den buddhistiske
Filosofi og Tro. Men foruden dette
lærte han, at Haabet om Belönning i
Himlen og Frygten for Helvede kun er
for de uvidende. Den overlegne Mand
bör kun lade sig lede af Kjærlighed til
det rette for dettes egen Skyld. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
