Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Dansk Literatur. Aphoristiske Anmeldelser af Carl Behrens. Med 3 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvilken Overgang fra denne blege Ly rik
til Hjalmar Bergströms haandfaste Komik
i hans köbenhavnske Lystspil »Möntergade
No 39» (I)et nordiske Forlag). Bergström
er vandret ind i det rigtig gamle
Köben-havn, det, som endnu er uberört af det
moderne Ombygningsraseri. Her, i en Gade,
hvor Marchandisere og Antikvarer har
Udslag i skumle petroleumsbelyste Butikker,
hvor Madosen slaar op fra dybe
Bevært-ningskældre, og Smaahandværkeren över sin
beskedne Dont, her udvælger han sig et
Hus til Baggrund for sin Komedie, og
skildrer derefter dets Beboere fra Kælder
til Kvist. Typerne er gengivne med
kraftig Komik og levende og anskuelig
tegnede. Forfatteren har set sig godt omkring,
han kan höre Smaaborgerjargonen i sit Öre
og formaar at gengive den med Saft og
Bredde. Den Traad, som forbinder
Akterne, er tynd, usigelig tynd, men der er
her gjort et Forsög paa at dæmme nyt Land
ind for vort Lystspil, som der er Grund til
at glæde sig over. »Möntergade No 39»
lover meget for sin Forfatteres Fremtid,
naar han faar lært selve det dramatiske
Haandværks A. B. C. bedre. Men den
Lære erhverver han sig kun paa Scenen,
og han har hidtil ikke faaet andre Arbejder
opfört.
Ret fattig var forövrigt Aarets
dramatiske Höst. En lille F^nakter »I Blinde»
(Gyldendal) af Albert Gnudtzmann
udmærkede sig ved sin Fölsomhed og selve den
bærende Situations Ualmindelighed.
Forfatteren viser, hvorledes en blind ung Mand
indforer den Kvinde, der har reddet ham
i den store By og som han nu vil forbinde
sig med for Livet, i Forældrenes stille
jyske Lærerhjem som sin F’orlovede. Hurtig
bliver hans Forældre klare over, at det er en
falden Kvinde, de har for sig, og Moderen vil
fri sin Sön ud af hendes Garn. Men de
böjer sig tilsidst i Resignation, fölende, at
deres Sons hele Liv nu staar paa Spil, hvis
de to skal skilles ad. Gnudtzmann har
formet Stykket med sikker Takt og
for-maaet at interessere os levende for
Konfliktens Udgang.
Derimod er det vanskeligere at fastholde
Interessen for Sven Langes Skuespil
»Kvin-delykke» (Gyldendal), et Herregaardsinteriör,
der er meget udvisket i Farven. Lange er
Mesteren for at faa et Kvindehjærte til at
aabne sig og tale sit löndomsfulde Sprog,
men Dialogens psykologiske Finesser kan
ikke holde os skadeslös for Handlingens
Sejgpinethed. F^ndelig er der at nævne et
Problemskuespil »Fromme Lögne» (F,.
Jespersen) af Palle Rosenkrantz, der
fremstiller en Præst, hos hvem Ködets
Skröbe-lighed staar i Strid med Lærens Strenghed
— et Problem, der i Oftedals Tidsalder
ikke er nyt og heller ikke bliver det ved
den abstrakte Behandling, Forfatteren her
skænker det.
Endnu et Par Böger, der bevæger sig
ad andre Baner end de hidtil omtalte, maa
nævnes. Pastor Edvard Blaumiiller, hvis
billedrige Poesi har vundet stor Yndest, har
i et Bind »Skilderier» (Gyldendal) samlet
en Række kritisk-biografiske Skildringer, som
lærer os en ligesaa fordomsfri som dannet
og kundskabsrig Personlighed at kende. I et
stort Indledningsdigt, som viser, med
hvilken overordentlig formel Sikkerhed han
bevæger sig, har han med særlig Varme og
en egen plastisk Anskuelighed tegnet sin
afdöde F’aders noble Skikkelse. Af det
övrige Indhold er der Anledning til at
fremdrage den Skildring, han giver af den
berömte Kunstnerkoloni, der Aar efter Aar
ved Sommertid samledes i Fredensborg.
Om denne Koloni mindes vi paany
ved at læse det statelige Bind »F>indringer
fra Hjemmet og Scenen» (Gyldendal), Frk.
Charlotte Bournonville har udgivet. Som
Datter af Balletmester August Bournonville
kom hun tidlig til at bevæge sig i
Danmarks og Sverrigs kunstneriske Kredse.
Omfattende er hendes Bekendtskabsskreds. Den
strækker sig fra det stille, skovkransede
Fredenborg til Sverrig mod Nord og til
Italien mod Syd. Paa Stockholms kgl.
Opera debuterede hun, hun sang i
Tyskland og Frankrig, hun blev knyttet til
Köbenhavns kgl. Theater, stedse stiftende
Bekendtskab og Venskab med Tidens
navn-kundigste Kunstnernavne. Silhuetter af Jenny
Lind, af Meyerbeer, af den danske Scenes
Storheder i det 19de Aarhundredes Midte
tegner Frk. Bournonville med gammeldags
Zirlighed og Pyntelighed, og zirlig og
pyntelig er den hele Bog, der ejer ikke lidt af
den Begejstrings varme, af det Temperament,
der udmærkede Bournonville i Skrift og
Tale.
Endelig har Vilhelm Andersen i et
Bind »Literaturbilleder» (Det nordiske
Forlag) samlet sine F’oredrag og Karakteristiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
