Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Folkets Tjenere. Af Gudda Behrend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uhrlommen. Död og Pine! — Klokken
var bleven mange. — Han maatte skynde
sig for at kunne naa Toget — ud til
Fruen paa Landet. . .
Ministeren er forsvunden — blidt Stöv
lægger sig efter ham . . .
Solen brænder. Den stikker Skriver
Geddes bare Baghoved og tirrer hans
Brilleglas, naar han böjet og ligesom
krummet i hele Legemet vender sig om.
Der er stille i Kontoret, Varmen gör
slöv.
Der er en, der hoster . . . Gedde
vrisser og skuer udover Brilleglasset. Nu
ser man. hans Ojne, de er store, men
uden Liv. Det var naturligvis Hansen,
der hostede. — tlansen er brystsyg.
Han sidder, ganske gusten, henne i
Krogen for sig selv. En Duft af Önsker
svæver om ham — ikke fra ham selv, han
er forlængst forbenet, död, uden Önsker
— men fra de andre, tynde og tykke,
hvidblege og röde: Hansen er Assistent
paa ældste Gage.
Nu danser der En henad Gulvet —
Hr. Napoleon paa sine lette Ben. Han
synger höjt — ikke just fordi han er i
godt Humör. Det er han aldrig paa det
Satans Kontor — men han maa give
sine flagrende Fölelser Luft.
»Kriger-Skriver,» raaber Napoleon —
yngste Assistent med förste Karakter —
»skriv dette her af i en Fart,» og han
slynger Papiret tyve Gange i Luften,
danser en Piruet og forsvinder med Larm
ind i et andet Kontor.
Gedde vrisser efter ham. »Abekat,»
hvisker han saa sagte, at ingen kan höre
det.
Skriveren med Tilnavnet »Kriger» —
han blev Invalid i sidste Krig — glatter
Papiret, tager sig en Pris i en skjult og
skæv Stilling og begynder langsomt at
skrive med krogede mörke Hænder.
Slanke og skönne danser Bogstaverne
for ham; han kærtegner dem, mens han
skriver. Hans Haar falder i tynde Tjavser
helt ned over Panden, men han mærker
det ikke, saa glad er han for sine fine
Bogstaver. Da han er færdig, bevæger
han sig langsomt og besværligt med sit
stive Ben ud gennem Kontoret. Papiret
skal skrives under af Fuldmægtigen.
Den »unge Herre», en af de yngste
i Kontoret — med store Filipenser, höje
Flipper og Kunstnerhaar — ser haanligt
efter ham.
»Han er saa gu’ ikke bleven vasket,
siden han laa paa Lazarettet — han
lugter ligefrem.»
Nogle af Herrerne fniser.
Gedde snærrer: »Men han passer sine
Ting, han har ikke Fluer i Hovedet.»
»Men maaske noget andet noget,»
bemærker den »unge Herre» og törrer
Pennen i Ærmet. —
Hansen hoster.
»Er De flyttet, Hansen,» spörger den
»unge Herre» flot henkastet.
»Ja, jeg er flyttet,» siger Hansen og
sukker — der er ingen, som vilde beholde
ham paa Grund af Sygdommen, trods
det, at han er et honnet Menneske, der
kan betale ordentligt for sig, da han
næsten ikke har andre Fornödenheder
end lidt Klæder og Medicin.
»Hansen er en gentil Mennesken, der
nemt kan faa Logis,» siger Hr. Girard,
Schweitzer af Födsel, og ansat som
Reserveskriver med to Kroner om Dagen
— Sön-, Hellig- og Sygedage fraregnet.
»Klokken er fire, mine Herrer,» raaber
han — han skynder sig.
»Ska’ jeg gi’ Dem Overfrakken?»
siger Gedde, der har Overarbejde.
»Overfrakke — Overfrakke, jeg har
ikke Overfrakke,» Hr. Girard ser ondt
paa Gedde.
»Godt Betring, Hojstærede,» han
nikker venligt til Hansen, i det han gaar
forbi — »det er sandt — ja, det er
skam sandt — aa, min kære, kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
