Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Folkets Tjenere. Af Gudda Behrend - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De ikke — jeg mener blot saadan
fore-löbig . . . laane mig tre Kroner? — hm,
ja, man ska’ jo leve — — man ska’ jo
leve — —»
Hansen hoster. »De laante to i Gaar,
Hr. Girard —».
*Ja> J*eg trænger ikke, trænger slet
ikke —- men denne »unge Herre», ja
ham med Knopperne laante en Krone
af mig i Gaar — paa Ere jo — och
det er saa ubehageligt — saa
ubehageligt — man skal jo leve, Hr. Hansen — »
Hansen stirrer paa Hr. Girard’s tynde
friserede Haar og paa hans stærkt slidte,
sortsværtede brune Stövler.
»Ja, man ska’ leve,» sukker Hansen
tungt og trækker Portemonnæen frem.
Hr. Girard stikker Pengene til sig
og gaar let hen ad Gulvet, i det han
tilkaster den unge kunstneriske Herre et
knusende Blik.
Hansen bliver siddende, han er træt
— han har ’slet ingen Lyst til at gaa
— sköndt han egentlig skulde ud for at
söge sig Logis, det fjerde i et halvt Aar
— inden han gik paa Spisekvarteret. Et
Par höje Flipper lyser ham i Möde, det
er den kunstneriske »unge Herre» — han
skynder sig, han skal möde én paa
Hjörnet af Köbmagergade — han har
en Blomst i Knaphullet og Konfekt i
Lommen. Hansen ser bittert paa ham
— en Tanke skyder sig pludseligt frem —
»Er det sandt, at De skylder
Schweit-zeren Penge?» raaber han.
Den »unge Herre» bliver röd —
»Hvad mener De, Hr. Hansen?»
»Aa, jeg spörger kun, fordi han vilde
laane hos mig, og saa sa’e han, at De
skyldte ham — —»
»Naa — naa — ja, det er rigtigt,»
mumler den »unge Herre», »vi var paa
Kafé sammen forleden —jeg havde ingen
Smaapenge — nu husker jeg–» og
han er borte.
Der er en, som brummer — det er
Gedde, som sidder derhenne — og der
sidder én til — »Krigeren», han bliver
altid efter Tiden især om Vinteren, saa
sparer han Lys og Brænde. Han skriver
könt, tænker Hansen og bliver stadig
siddende.
Pludselig kommer der Liv i Kontoret.
Napoleon farer syngende ind.
Hansen rejser sig hurtig og söger
efter sin Overfrakke — Napoleon kan
han nu ikke döje. Han siger Farvel i
et Hostegys og gaar bort for at söge
Logis.
II.
Gedde rokkede sig og gryntede, mens
han arbejdede, ellers var der stille i det
store Kontor.
Napoleon svævede omkring med
uhör-lige Skridt og uden Sang.
»Kriger-Skriveren» malede med grumsede
Hænder skönne gammeldags Bogstaver, og
»Schweitzeren» var falden i en tryg
Slummer efter den foregaaende Aftens
Solde-gilde. Den kunstneriske »unge Herre»
rensede Negle, og Hansen var
fraværende.
Napoleon svævede som en Aand
omkring Hansens ensomme Krog, han
ligesom nöd dens Tomhed, og hans Hjærte
bankede af Forventning. Hvis Hansen
nu var syg, meget syg — havde faaet
Hosteanfald paany, ja, saa stod han det
sammænd ikke igennem. Napoleon saa
sig om i Kontoret — i Grunden var
Rummet ikke saa galt: höjt og luftigt med
pæne Pulte og elektriske smaa
Hængelamper med grönne Skærme, lidt
spartansk var det vel udstyret i Forhold til
Kontorchefens og de andre höjtstaaende
Herrers pragtfulde Rum — for ikke at
tale om Ministerens — de faa Gange,
Napoleon havde været derinde, havde
hans Gutaperkaansigt uvilkaarligt
bevæget sig i hadefulde Vridninger, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
