Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Folkets Tjenere. Af Gudda Behrend - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pan Erna. Aldrig vilde han byde hende
ind i deres Kreds, ikke vilde han give
hende et Hjem som Overgaards, smaat
udadtil og indadtil. Nej, Ernas og hans
Samliv skulde være festligt og stort, ikke
skulde hendes fine Sjæl tynges ned af
det brutale Hverdagslivs Byrder!
Han smed Pennen fra sig, saa Blækket
spröjtede paa Statens Papirer — svæve
vilde han, med sin dejlige Erna–-
»Hansen er kommen paa Hospitalet,»
det var Overgaards pæne Stemme . . .
»Han har haft saadan et fælt
Hosteanfald.
Blom saa uvillig op — ligepaa en Gang
havde Overgaard revet Blom ud af hans
dejligste Drömme og sat ham midt ind
i et Liv, der slet ikke passede for ham,
Kaj Blom — en Virkelighed med Kontor
og Hosteanfald og det hele — —
»Har han ingen Slægtninge?»
»Ikke saa vidt jeg ved,» svarede
Overgaard, »jeg besögte ham iaftes —
der var ingen andre hos ham — han
kommer vist til at ligge længe denne
Gang —»
»Det er pænt af Dem, at De besöger
ham, Hr. Overgaard,» sagde Blom i lidt
ligegyldig Tone.
»Ja, jeg maa egentlig sige —»
Fuld-mægtigen havde sat sig til Rette og
begyndte nu at blade i sine Sager — »rent
bortset fra den Deltagelse, som jeg nærer
for stakkels Hansen — maa jeg sige, at
den Spadseretur fra Kontoret til
Hospitalet, den passer mig udmærket. Det er
saadan en pæn, rolig Vej dertil, og
Hospitalet, det ligger skam dejligt midt i
den store Have. Jeg sad der i Gaar —
længe — sikken en Duft der var. Naar
man, som jeg bor paa en fjerde Sal
midt inde i Byen, saa er det behageligt
at kunne sætte sig i saadan en Have
— — Og saa maa jeg ærlig tilstaa: man
finder sit lille Hjem med Kone og Börn
dobbelt hyggeligt, naar man har været
Vidne til en stakkel, ensom Mands
Lidelser. »
Blom nikkede: »Ja, det har De Ret
i, Hr. Overgaard. — Men bor De
forresten ikke paa Landet mere? Jeg syntes
en Gang —
»Jo, det er rigtigt nok, Hr. Blom —
vi havde faaet Penge af min Kones Mor
— det var efter min Kones förste
Barselseng — hun var rigtig daarlig — næ —
siden — især efter den sidste lille er
kommen til, har vi skam ikke Raad. Det
er forresten dejligt at være paa Landet
— meget forfriskende —»
»Men tager De da ikke sommetider
ud paa Landet?»
»Jo, om Söndagen —»
»Det kan jo ogsaa være ganske rart,»
henkastede Blom.
»Hveranden Söndag tager vi ud —
det er i Grunden vores eneste Förnöjelse
ud over Hjemmets Hyggelighed. Lidt
frisk Luft — en Tur i Skoven og en
Kop Kaffe til min Kones hjemmebagte
Kager — mere har vi ikke Raad til»
»Ja, det koster naturligtvis at före
Hus —»
»Om det koster —» Overgaard lagde
Papirerne og vedblev meddelsom: »Ved
De hva’, Hr. Blom, 2,400 er ikke meget
med Kone og to Börn, og lidt pænt ska’
man da ha’ det. Ser De, naar man
regner det hele ud og trækker
Husholdningspenge og Husleje fra, saa er der
lige 600 til alt det övrige, til Skatter og
Brændsel og Skolepenge — for ikke at
tale om Klæ’erne — lidt pæne ska’ man
jo være i Klæ’r — især da den ældste,
som gaar i Skole — og jeg, som er paa
Kontoret, maa jo ogsaa —» han pillede
ved Frakkeærmet, det var en Smule
slidt.
»Ja, det maa være svært at faa det
til at slaa til,» svarede Blom.
»Forfærdelig svært,» brast det ud
af Fuldmægtigen, »og min Kone, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
