Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Folkets Tjenere. Af Gudda Behrend - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men Ministerens Ansigt var stærkt
velvilligt.
»Naa, det var denne Understöttelse,»
Ministeren talte langsomt og smagte lidt
paa Ordene. Hans Udtale havde en let
sjællandsk Accent.
»Ja ser De, min kære Ven» — hans
Haand laa tungt paa Bloms Skulder,
»jeg ser mig desværre — desværre ikke
i Stand til at give Dem denne her
Understöttelse, saa hjærtelig gærne jeg
vilde» —
Det var som Blom sank sammen —
han svarede intet.
»Min unge Ven» — Ministeren ledte
efter Ordene — »det er ikke fordi —
Deres Anbefalinger ere jo gode nok» —
han gjorde en Kraftanstrængelse, og hans
Haand tyngede endnu mere paa Bloms
Skulder, idet han næsten raabte: »Men
De skal ikke föle Dem ringere — som
mindre Mand for det»–
Blom havde smilet bittert —
fortvivlet.
Nu stod han udenfor Dören — han
sparkede — forsigtigt — til den, og lo
— overlegent — afmægtigt. Pludseligt
fölte han sin Haand omsluttet af
Departementschefens aristokratiske
Gammelmands Hænder.
»Min kære, tab dog ikke Modet
-det er ofte vanskeligt — andre Tider
— andre Skikke.»
»Hvem har faaet den?» brast det ud
af Blom.
»Understöttelsen mener De — en
Student Peter Pallesen, tror jeg —» atter
blev hans Haand trykket, og
Departementschefen forsvandt skyndsomt, Blom
hörte hans Lakstövlers Knirk i den lange
Gang.
Pallesen — Peter Pallesen — en
storsnudet, doven Lömmel — og saa havde
han vist oveniköbet en velstaaende Far,
som var Rigsdagsmand — — —
Fuldmægtig Overgaard stod og strög
sin Silkehat, da Blom kom tilbage.
»Hva’ sa’ han saa?» spurgte
Overgaard, stærkt interesseret.
»Jeg fik den ikke» — Blom var
nærved at have Taarer i Öjnene.
»Næ, saa min Sandten» —
Fuldmægtigen sköd Brystet frem — »det var dog
den stiveste, tænke sig, at De, som har
alle Betingelser ...»
»Hvad nytter det med Betingelser og
Betingelser,» Blom skubbede Sagerne
fra sig, »den Demagog —»
Overgaard saa sig forskrækket om,
saa listede han sig hen til Blom: »Tag
den med Ro. De ska’ se en anden
Gang —»
»Det er saa yndigt at fölges ad,»
skreg Napoleon, idet han for ind i Stuen.
»Hvordan Fa’en er det De ser ud?»
spurgte ham og maalte Blom.
»Hr. Blom er ikke rask,» undskyldte
Overgaard.
»Beklager meget, beklager meget —»
Napoleon dansede ud af Stuen.
»Han er væmmelig,» sagde Blom.
Da de var kommen ned paa Gaden
og havde gaaet en Stund i Tavshed,
begyndte Overgaard: »Hör, ved De hva’
- jeg synes, De ska’ gaa Dem en go’
Tur — gaa ud til Hospitalet og se til
Hansen — det vilde forfriske Dem —
jeg mener — det vilde adsprede Deres
Tanker, og saa gjorde De med det
samme en god Gærning.»
»Ja, forresten,» svarede Blom hastigt,
han var i Grunden glad for at slippe
bort — Overgaard forstod ham egentlig
slet ikke, han anede ikke, hvad det var
for en skændig Uret, der var overgaaet
ham, Blom. Naar det kom til Stykket,
mente Overgaard saamænd, at man skulde
finde sig i Alt, selv om man ogsaa sad med
en ussel Gage og Ens Fremtidsplaner og
Idealer blev revet omkuld — i Grunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
