Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Folkets Tjenere. Af Gudda Behrend - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde Overgaard vist ikke Spor af
Idealer . . .
Paa Sygestuen Nr. G. G. laa Hansen
sammen med fire andre.
Der lugtede saa underligt, baade rent
og ækelt paa engang, syntes Blom.
»Næ, er det Dem" — Hansen rejste
sig lidt i Sengen og tog de foldede
Hænder fra hinanden — »det var rigtig pænt
af Dem,» pustede han tungt.
Det var i Grunden mærkeligt, hvor
pæn Hansen saa ud, sköndt hans Ansigt
va gustent og udtæret — Trækkene var
ligefrem fine, og Blikket saa venligt —
langt mere end det plejede — maaske
kom det kun af, at Blom först nu
opdagede, hvordan Hansen saa ud — paa
Kontoret havde han aldrig givet sig af
med ham.
»Har De mange Smærter, Hansen?»
spurgte han, for at sige noget.
»Smærter» — Hansen smilede —
»ja, det er saadan som man ta’r det,
jeg er jo gruelig mat, og Hosten den
gennemhegler mig sommetider slemt
— men det gör saa godt at ligge i
Sengen — og saa er her saa rart stille,
man har det saadan fredeligt her og
faar Lov til at hoste — og ordentlig
Mad til bestemte Tider. Synes De ikke
her er rart?»
Blom saa sig ængstelig omkring —
disse udtærede eller feberhede
Skikkelser, der laa paa Rad i de smalle Senge
— og Tavlen over Sengen — og
Spyttekruset — laa ikke Hansen og gjorde
stille Nar af det hele?
»Det er jo rart, at De kan finde Dem
i at være her, Hansen, det er jo det,
at her bliver De passet.»
»De undskylder» — Hansen brugte
Spyttekruset.
»Hvor her er væmmeligt,» tænkte
Blom — der henne laa en Patient, som
stödte op hele Tiden.
»Saa er jeg jo ogsaa fri for at söge
mig nyt Logis» — Hansen satte Kruset
fra sig — »det er saa kedeligt at skifte
Logis.»
»BliverDe ikke boende?» spurgteBlom.
Den Syge overhörte Spörgsmaalet.
»I Grunden var det saadan et rart
Sted at være,» sagde Hansen ligesom
drömmende, »og havde det ikke været
det, at jeg spyttede saa meget og
hostede om Natten, saa havde de ogsaa
beholdt mig — det var rare Mennesker»
— han pustede.
»Og De har Blomster» — Blom
pegede paa en lille Buket af
Stedmors-blomster og Maanedsroser.
»Ja, dem bragte Sönnen mig —
Værtens Sön — der er ogsaa en Datter ...»
»Saa» — sagde Blom ligegyldig.
»Men hun er voksen —»
»Naa, det er hun —»
»En rigtig flink En,» hostede Hansen.
»Det anstrænger Dem vist at tale —»
Blom vilde rejse sig.
»Næ, slet ikke —» Hansen blev lidt
röd i Hovedet og greb efter Bloms Haand
— »hör ved De hva’ —» han hviskede
og saa hen paa de andre Patienter —
»De kunde göre mig en Tjeneste —»
»Ja, det vil jeg gærne. Men hvad
er det?» Blom satte sig tættere hen til
Sengen, Hansen talte saa sagte.
»Ser De — —» Hansen var bleven
helt röd i Hovedet og hans Stemme var
ganske hæs — »jeg ska’ sige Dem en
Ting: jeg ka’ i Grunden godt li’ den
Datter — hun er saa pæn — baade i
Væsen og i Ansigtet — hun er
Kassererske — en rigtig honnet Pige — der
er ikke saadan Spræl ved hende —»
»Elsker De hende?» spurgte Blom
interesseret.
Hansen blev ligesom bortstödt af
Ordet. »Jeg vilde gærne ha’ haft hende
til Kone — men ser De — med den
Sygdom — —»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
