Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Edvard Grieg. Af Gerhard Schjelderup. Med 7 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66) traadte den tyske og tildels vel
og-saa danske romantiks paavirkning
tydelig i dagen. Dog er der over værkerne
fra denne tid et skær af ufordærvet
ungdommelighed og sprudlende friskhed, som
giver dem et stærkt individuelt præg,
selv der hvor melodik og harmonik er
mindre specifik norske. Allerede sange
som »Hun er saa hvid», »Jeg elsker dig»
og »Udfarten» —for blot at nævne
nogle faa — er ægte börn af hans muse.
Endnu stærkere træder hans
personlighed frem i »Humoreskerne», klaver og
violinsonaten. Her tumler han sig i
kraftige norske danse-rythmer, og hans lyse
ungdomsmod, hans friskhed og naivetet,
hans erotiske længsler og
kærlighedslykke, begejstringen for Norges natur,
folkedigtning og folkeliv synger
bedaa-rende sange som fuglene i den förste
vaartid. Senere lærte han livets kampe
at kende, og böigens tykke taager,
tilværelsens tragik og tilsyneladende
meningslöshed stængte ofte truende
hori-zonten. Men hans kraftige
seierherre-na-tur sugede blot ny næring af tunge dages
lidelser, og styrket af kampen og
fordybet af smerten skabte han en række
kunstværker, som forbinder den förste
periodes friskhed med dybere og mere
afvexlende indre oplevelser. —
Klaver-concerten og den anden violinsonate er
hovedværkerne fra denne Kristiania-tid,
da ogsaa de dejlige sange til Björnsons
og Ibsens digtninger og Peer
Gynt-musi-ken opstod. Besöget i Rom og Liszts
begejstring for klaverconcerten og
sonaterne virkede oplivende paa den hidtil
lidet anerkendte kunstner. Da forholdene
bragte ham til at söge hvile og
arbejdsro ved Sörfjorden i Hardanger, var han
den fuldt bevidste, overlegne mester, der
skabte balladen, cello-sonaten,
Vinjesan-gene, kvartetten og skildrede et
fremtidigt drama i »Den Bergtekne», et af
hans mindst kendte, men eiendommelig-
ste arbejder. De norske musikforholds
yderst primitive tilstand, den mangel paa
kunstinteresse, som Grieg og Svendsen i
aarevis havde kæmpet mod med
tilsyneladende smaa resultater, havde tvunget
Grieg til at söge hen til naturens store
ensomhed, som han altid havde elsket.
Havde han ikke havt denne sikkre tröst
mod alt ondt, lavtliggende og smaat,
vilde han umulig have kunnet holde sit
trodsige hoved saa höjt og bevare hele
livet igennem et optimistisk syn paa
tilværelsen. De aller fleste af hans værker
klinger ud i frisk, ja undertiden endog
vilde livsglæder, som trodser alle
uhyggelige jætter og listige underjordiske
magters livsdræbende trolddom, — draugens
lokken ned i det mörke bundlöse tjern.
For Grieg har naturen været som en
elskerinde, og han har neppe
nogensinde elsket en kvinde med samme
lidenskab som de golde fjeldknatter og
lyng-haugerne omkring sin födeby Bergen.
Medens Ib sen væsentlig fölte sig draget
til naturen paa grund af den rige
symbolik, den böd ham, og Björnson og Lie
holder af naturen som en virkningsfuld
ramme om menneskeskæbner, er Grieg
pantheistisk naturdyrker, han elsker
naturen for dens egen skyld, og jo
ensommere vidden breder sig, jo vildere
snestormen tuder, jo mer dæmonisk
fossens bröl lyder, jo mer sonderrevne
tinder og jökler er, desto mer föler Grieg
sig dragen mod de usynlige magter, som
han saa ofte har besunget i sine
geni-aleste værker.
Det er en fanatisk elskov, som
binder Grieg til hjembygdens natur, trolde,
nisser, underjordiske og drauger har
betaget hans sind, og ligesom den
»bergtekne» vandrer han ensom og
sorgbe-tynget omkring langt borte fra
menneskenes uharmoniske, ofte ligesom
vanvittige samfund, som en sand tonedigter
umulig kan fatte, naar han af og til vaag-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
