Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Gerhard Munthe. En studie af Jens Thiis. Med 37 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med en smeltet renhed o g klang i
farvetonen, så man hver gang gjenser den
lille studie med inderligt behag.
Koloristen er åbenbar nok i en slig
stump maleri.
Fra Miinchen reiste Munthe hjem
til Norge, hvor han malte naturstudier
med stor iver. Og da han næste gang
reiste ud igjen, var det med fuldt åbent
blik for, at veien til selvudfoldelse gik
gjennem naturalismens arbeidsmåde i
den fri luft. Efter et ophold i Paris,
hvor han meget snart sköd af sig den
tyske ham og udvikled sig til
friluftsmaler, vendte han så i 1883 hjem til
Norge for at ta bo hjemme som de andre
malere af hans slægtled.
Her kunde han ikke undgå at bli
hvirvlet ind i den kamp, som bröd lös
mellern kunstnere og publikum, han heller,
og fuldt som nogen optrådte også Munthe
i ord og handling som en forkynder af
friluftsmaleri og naturalisme.
I den kreds, hvor Eilif Peterssen var
den mest hensynsfulde, den noble og
vindende personlighed, hvor Krohg var
den hensynslöse kraft, Werenskiold den
seige energi og Thaulow det lyse humör,
var Gerhard Munthe den spirituelle og
bizarre fantasi. Det var ham, som sagde
de forlösende vittigheder og i det hele
tat var den »kuriöse». Han har en egen
tör måde at tale på, og han taler gjerne,
for hans jevne taleström sprudler af
indfald og åndrigheder og paradokser.
Munthes kunst er som hans væsen
på en overraskende måde dobbeltartet.
Op fra en underbund af jevn
naturlighed, hvor gode borgerlige egenskaber
trives, gror der i lunefuld vildvækst en
eventyrlig indbildning. I dette jevne
gemyt med dets stærke hjemmekjærhed,
dets trofasthed for barndomsindtryk, dets
glæde ved det, som er lunt og koseligt
og troskyldigt, bor der en åndrighedens
djævel, som er både raffineret og koket,
og som af og til får lov til at boltre
sig lössluppent. Og bagenfor aner man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
