Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Gerhard Munthe. En studie af Jens Thiis. Med 37 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ledrigdom — den forfatter, som står
Munthes kunst nærmest.
ornevignet. Slutbillede i Magnus Barfots saga.
Det er på grundlag af Munthes
dekorative kompositioner, at den gamle
norske billedvæv kunst er vågnet til live
igjen efter sin lange dvale.
Vel havde andre i forveien gjenfundet
de glemte fremgangsmåder i vor gamle
vævkunst og reddet over fra afsides
bygder de sidste rester af viden om den
til byerne. Men ingen af dem, som
interesserte sig for sagen, eied
kunstnerevnen til at fylde den tekniske færdighed
med et modernt og samtidig
selvstændigt, nationalt præget indhold. Man
kopierte gamle åklær i blasse modefarver
og famled rådvild om efter stil. Allerede
var man langt inde på de afveie, både i
farvevalg og i motiver, som måtte före bort
fra og ikke ind til den gamle tradition.
Da rakte Munthes kunst på engang
emnerne og farverne og stilen.
Her stod man overfor en kunst, som
var noget ganske andet end det åndløse
sammenbryg af motiver og ornamenter,
som andre skrabed sammen fra gamle
åklær, fra en del årgange af The Studio
og fra plancher med ægyptisk
ornamentik. Her så man en vilter, moderne
fantasi bevæge sig ledig i de primitivt
troskyldige udtryksformer, som den grove
norske uldgarnteknik ikke tåler brud på.
Og her så man for förste gang et
farvevalg med udpræget og kvass klang, og
denne klang kjendtes norsk.
Det er da rimeligt nok, at
vævtekni-ken greb efter disse eventyrbilleder, som
kanske ikke oprindelig var tænkt som
monstre for noget slags håndarbeide, men
som selvstændige fantasifostre, der havde
sit værd i sig selv.
Fra först af syntes Munthe ikke
engang helt villig til at prisgi disse sine
kompositioner til reproduktion. Fru
Sigrun Munthe var blandt de förste
bydamer, som væved herhjemme; hun var
den förste som utförte et par af
kompositionerne i væv, og for hende tegned
han desuden en række monstre, som alle
var holdt i åklæteknikens rutesystem. *
Dernæst har vel frk. Augusta
Christensens talentfulde overforing af
akvarellen Nordly s d’öttre7ie eller Beilerne i et
tæppe, som i 1897 var udstillet paa
Stock-holmsudstillingen og der blev kjöbt til
Hamburgs museum, git Munthe öget
tillid til vævkunstens reproduktionsevne
overfor hans billed-kompositioner.
Siden den tid har leilighedsvis både
fru Frida Hansen i Kristiania, fru
Kristine Johannessen i Bergen og andre
overfort Munthe-billeder i væv.*1’’
Men et varigere arnested for en
moderne national vævkunst, som bygger
dels på de gamle forbilleder og dels på
den impuls til fornyelse, som Munthe
har git, håber vi nu skal være
grundfæstet i den vævskole, forbundet med
atelier til udförelse af större tæpper, som
disse linjers forfatter oprettede 1898 ved
Nordenfj. Kunstindustrimuseum i Trond-
* En del af fru Munthes tæpper er kjöbt
af Vestlandske Kunstindustrimuseum i Bergen.
Omtrent alle Munthes rutemönstre eies af
Nordenfj. Kunstindustrimuseums vævskole.
** Störst opmærksomhed har vel de s. k.
»rigstæpper» vakt, som fru Hansen har vævet
efter Munthes temperabilleder Sigurd
Jorsale-fares indtog i Miklegård og Kong Sigurd og
Baldvine; de mægtige tæpper var hovedstykker
i fruens udstilling i Paris 1900 og er nu
erhvervet til slottet i Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
