- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettonde årgången. 1904 /
663

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Gerhard Munthe. En studie af Jens Thiis. Med 37 Billeder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

overlegne proportionssans utvivlsomt må
sidde inde med anlæg for.

Men Munthes störste bedrift er
S?iorre-tegyiingerne.

Fra eventyrets fabelverden har han
sögt over til historiens fastere jordbund.
Han har ledt sig bagover fra bonderose
og rococo til romansk dyrefantastik —
udenom de keltiske drageslyngninger,
som vore dages s. k. »norske stil» er
blit indfiltret i, og hvori den holder på
ynkelig at omkomme — og videre til-

>SÅ JEG TOMSADLET HEST AT FLYGTE
OG RAVN AT FLYVE I MOTS AT RETNING.»

Af Olav Trygvesöns Saga.

bage til jordfunden broncealderkunst.
Han har villet nå ind til det
oprinde-ligste norske i overlevering og
temperament, og hans intuitive og egenrådige
intelligens har fundet vei.

Opgaven at illustrere vore sagaer er
i sig selv den vanskeligste, og vi har
set, hvorledes flinke og klögtige
kunstnere har tumlet omkring i den som folk
uden stedsans i en stor fremmed by.
Og når man ved siden af tænker på, at
»norsk bogkunst» er et fuldstændigt
frem-tidsbegreb endnu, og at det eneste
værdifulde af norske bogbilleder för Snorre er
de fortræffelige, men helt naturalistiske
illustrationer til vore folkeeventyr, så må
man beundre den geniale sikkerhed,
hvormed Munthe har löst opgaven.

Det er visselig ingen
sovngjænger-sikkerhed. Der ligger megen og
lysvåken reflektion og et ihærdigt studium

BOLGENS HEST. Af Ynglinge-saga.

forud for resultatet. Det har Munthe
selv röbet for os i et par tankerige og
spirituelle sider, han har skrevet om det
at illustrere vor oldtid*

Men tillige foreligger der åbenbart
her et tilfælde af den slags besættelse
af en opgave, som gir det fulde mod
til at gjöre det mærkelige og eneste.

Man har overfor de bedste af disse
Munthes Snorretegninger det indtryk —
selv om man kanske til en begyndelse
står fremmed overfor dem, som mange
siger, at de gjör —: anderledes kunde
ikke dette gjöres!

Munthe har skjönt det, som ingen
af de andre Snorre-tegnere uden Egedius
rigtig har skjönt, at med mindre man
slog ind på arkaiseringen, kom man her
ingen vei. Al naturalisme måtte prelle
af på tekstens fjerne, faste stenstil. De
naturalistiske anskuelighedsbilleder kunde
ikke gjöre andet end svække og
forkludre de knappe ords malende kraft.
Derfor har Munthe også klogelig holdt
sig mest mulig borte fra selve de
historiske optrin. Sjelden har han tegnet
figurscener, og da i en bred dekorativ
stil, men derimod flettet om hver saga
og særlig om de gåderige skaldevers en
udsmykning i frit digtende friser og
vignetter, der föier sig som
akkompagnement til teksten. Han har ikke villet

* Om stilarter og illustrering af oldtid’ et
foredrag i Foreningen for norsk bogkunst, >
Samtiden» 1901, s. 54-—60.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:46:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1904/0719.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free