Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andra häftet - J. P. E. Hartmann. Af S. Levysohn. Med 10 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
S. LEVYSOHN.
HARTMANN 12 AAR GAMMEL.
skiller, ragede op som et Samlings-
mærke.
Som Erik Skräm i sin Tid sagde,
da han ved Studenternes Fakkeltog i
Anledning af Mesterens 50 Aars Jubi-
læum som Studenter-Sangforeningens
Formand, bragte ham Studenter-Sam-
fundets Hilsen:
»Tal for Studenterne tusende Ord,
og de vil ikke samles, syng for dem en
Hartmannsk Melodi, og de bliver strax
som Eet!»
I Kraft af sin ædle og fornemme
Karakter, sit ejegode Hjerte, sin fine og
noble Dannelse, — der alt tillige præ-
gede hver Node, som Hartmann har såt
paa Papiret — maatte han ikke alene
vinde hver den, med hvem han kom i
Beröring, men han havde tillige den
Evne, at paatrykke sine Omgivelser no-
get af det samme Præg, saaledes at man
uvilkaarlig havde Fornemmelsen af at
blive et bedre Menneske ved at færdes
i hans Nærhed.
Og hvad der yderligere gav Hart-
mann et ganske ejendommeligt Sær-
spræg var det, at han var Akademiker
— ikke saaledes at forstaa, at han i sin
Kunst var bundet af akademiske, stiv-
nede Former — det var han nemlig
ikke, tværtimod, snarere alt andet —
men den akademiske Dannelse, han
havde gennemgaaet, og som ikke var
bleven siddende i Klæderne alene, havde
såt sit ganske umiskendelige Stempel
paa hele hans Personlighed, hans ydre
Optræden, som hans Opfattelse af Mu-
siken og dens Væsen, dens Opgaver og
dens Midler.
Og Hartmann var Student med Liv
og Sjæl, — han satte selv stor Pris der-
paa og udtalte det saa ofte Lejlighed
dertil gåves. Ved et af Studenter-Sang-
foreningens Gilder havde saaledes en af
dens vittige Hoveder skrevet en Parodi
paa »Völvens Spaadom», som kort i For-
vejen var bleven opfört ved en Koncert.
Da man imidlertid skulde til at afsynge
den ved Gildet, hvor Hartmann selv
var tilstede, fik man i sidste Öjeblik
Skrupler, blev bange for, at Mesteren
skulde föle sig krænket ved at se et af
sine dybeste og alvorsfuldeste Værker
parodieret, og opsatte Afsyngelsen til
Hartmann var taget afsted — en ganske
vist noget sofistisk Maade at trække sig
ud af Sågen paa.
Men da man den næste Dag med-
delte Hartmann, hvad der var sket, og
begyndte paa Undskyldninger for den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
