Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andra häftet - J. P. E. Hartmann. Af S. Levysohn. Med 10 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO4
S. LEVYSOHN.
NO. 3 I KVÆSTHUSGADE, HVOR HARTMANN BOEDE
PAA 2. SAL.
tagelserne bekræfter selvfölgelig blot
Regien.
Paa disse Punkter mærker man bedst,
hvorledès hos Hartmann poetisk Opfat-
telse gaar Haand i Haand med den rau-
sikalske Udforrnning.
Men ogsaa fra en anden Side set
har Hartmanns juridiske Virksomhed
haft en ikke uvæsenlig Betydning for
ham. Det er jo nemlig en ikke ube-
kendt Sag, at Beskæftigelse med Musik -
i Længden virker i höj Grad oprivende
paa Nerverne; idet han nu ved sin Rulle-
skriverstilling havde en Virksomhed, der
laa saa långt fjærnet fra Tonekunsten,
som man kunde önske sig, havde han
her en afledende Interesse, der holdt
ham frisk, og bidrog sit til, at Musiken
ikke har udövet den nerveangribende
Indflydelse paa ham, som Tilfældet har
været med saa månge andre. Han har
selv saa ofte fremhævet dette — bl. a.
findes en Ytring i et af hans Breve til
hans nære Ven og Medarbejder Digteren
H. C. Andersen, der udtrykker noget
saadant. Han skriver: »Jeg vil sige
Dig, hvad jeg gör, naar Produktions-
evnen i længere Tid svigter, eller dog
stræber at göre. Jeg kender det altför
godt, men naar jeg saa ikke kan com-
ponere godt, saa componerer jeg daar-
ligt, eller læser, spiller, ja selv indrulle-
rer, det er dog altid bedre end at ærgre
sig. . .»
Ogsaa i månge andre Henseender
var Hartmann — i sin ydre Fremtræden
— væsensforskellig fra.den Opfattelse,
man ofte plejer at knytte til Begrebet
»Kunstner» eller »Musiker». Som han
i sin Klædedragt var præget af en egen
yndefuld borgerlig Hygge, uden fjærne-
ste Spræl eller Posering — der var ikke
Tale om hverken Kunstnerhaar eller
Slængkappe —- saaledes var hans hele
Væsen, velgörende ligefremt og natur-
ligt, og havde altid været det. Der var
ikke det ringeste zigöjneragtige ved Hart-
mann; nej Soberhed, Orden, Pertentlig-
hed og Akkuratesse var hans Ledestjær-
ner, ingen Lyst til — eller rettere sagt
en afgjort Ulyst mod at göre Forand-
ring paa, hvad Omraade nævnes kan.
Det er da ogsaa ganske betegnende, at
Hartmann ved sin Död beboede den
samme Lejligbed, som han halvfjerd-
sindstyve Aar tidligere ved sit förste
Ægteskab var flyttet ind i — Kvæst-
husgade No. 3 paa anden Sal. Og hvad
mere er, man vil vide, at Möblerne i
Alt væsenligt paa hans Dödsdag indtog
samme Pläds, som paa hans Bryllupsdag.
Det var da heller ikke til at tage
fejl af, naar man traadte ind ad Dören,
at det var et Hj em fra Sjette Frederiks
Dage, man befandt sig i. Ingen ny-
modens Möbler, ingen Stuk eller uægte
Forgyldning paa Lofter og Vægge. Naar
man indfandt sig en Vintereftermiddag
ved 6—7 Tiden — den Tid, da han i de
senere Aar, efter at have indtaget sin
vante Middagslur, var bedst at faa i
Tale — og han saa, selv da han var
oppe i Halvfemserne, kom gaaende ind
fra Spisestuen med den hyggelige gam-
meldags Petroleumslampe i Haanden, for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
