Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andra häftet - J. P. E. Hartmann. Af S. Levysohn. Med 10 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 10
S. LEVYSOHN.
saa jeg de Solglimt krydse Fladen paa Engens
Aa,
saa jeg den brune Murkrans, Resten af Ridde-
rens Borg,
fölte jeg Danmarks Glæde, fölte jeg Danmarks
Sorg,
mærked jeg i Midsommer Duften fra Blomst
paa Lind,
fäldt en af Hartmanns Sange mig næsten altid
ind.
Dermed er i faa Ord givet noget af
det væsenlige af Grundklangen i Hart-
manns Musik: Naturstemningens Poesi,
den forunderlig danske — eller nordiske
— Tone, som han har kaldt til Live,
og som udfolder sig skönnere, större og
mægtigere fra den Dag, da han med
Musiken till Oehlenschlægers Digt »Guld-
hornene» vakte den af Dvale, förte den
videre gennem sin farveprægtige og idé-
sprudlende Musik til Bournonvilles poesi-
fyldte Balletdigtninge »Valkyrien», »Et
Folkesagn», »Thrymskviden», »Arkona»,
til OehlenschlægersTragedier »Hakonjarl»
og »Olaf den Hellige», den yndefulde
Folkeviseopera »Liden Kirsten», indtilhan
satte Krönen paa Værket i det mægtige,
storladne Korværk »Völvens Spaadom»,
der gentagne Gånge har samlet Studen-
tersangere fra de tre skandinaviske Lande
til. endrægtig Samvirken og derved maa-
ske ogsaa ydet sit, omend nok saa be-
skedne, Bidrag til at fæstne Baandet mel-
lem de nordiske Folk.
Mærker man i hans förste Værker
— saaledes f. Ex. i de to Operaer »Rav-
nen» og »Korsarerne» — tydelig Paa-
virkning af den tyske Romantik, Marsch-
ner, Spohr, Weber, viger den hurtig
Pladsen for en Paavirkning af en gan-
ske anden Art, den der spirer af den
danske Muld, og, uden at man theore-
tisk vil kunne göre fuld Rede for hvor-
ledes, meddeler Tonerne en ganske ejen-
dommelig Klang og Farve, saaledes at
man uvilkaarlig ved at höre dem maa
sige, ikke alene: dette er Hartmann, men
dette er dansk i Sind og Skind, selv
hvor de ikke direkte tager den danske
Folkevise eller den danske Folketone i
deres Tjeneste.
Og det er ikke alene i de Værker
der hente deres Stof fra den danske
Jordbund eller Historie, at denne Tone
klinger, nej den træder En imöde över-
alt fra Hartmanns Aandsfostre — ikke
mindst i den store Række Romancer og
Sange, der foreligge fra hans Haand —
naar da ikke det valgte Æmne netop
kræver en anden og bestemt udpræget
Lokalkolorit. Thi ogsaa i denne Ret-
ning gav Hartmanns alsidige Dannelse
og fine Intelligens ham sikre Vaaben i
Hænde. »Dryadens Bryllup» afspejler
al den lyse Ynde, den Renhed i Linierne,
der præger den græske Aandskultur, i
Koncertstykket »I Provence» synes man
at mærke Duften af Sydens Blommér,,
Klangen af Trubadurernes Elskovssange,
og den prægtige Sangkreds »Sulamith
og Salomon», der egentlig staar som no-
get ganske for sig i Hartmanns Produk-
tion, glöder i österländsk Farvepragt og
Varmblodighed.
En ganske særlig Stilling indtager
Hartmann som Lejlighedskomponist —
et Ord, som han har adlet og hævet
långt över den Betydning, som i Al-
mindelighed tillægges denne Benæv-
nelse.
Ingen har som Hartmann forstaaet
i det til Lejligheden skrevne Digt at
gribe den inderste Kærne, og der ud
af skabe Toner, som, foruden at de altid
anslog den rette Stemning, tillige ejede
det dybere Indhold, der bar dem ud i
vide Kredse og hævede dem op över
Dögnet, långt över det Öjeblik, for hvilket
de oprindelig var bestemte. Som Carl
Ploug, der saa månge Gånge selv har
arbejdet Haand i Haand med Hartmann,
har udtrykt det:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
