Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - H. C. Andersens 100-Aars Födselsdag. Af Sophus Michaëlis. Med 20 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2IO
SOPHUS MICHAELIS.
HYRDINDEN OG SKORSTENSFEJEREN. TEGNING AF VILHELM PEDERSEN.
Hele Livet bar H. C. Andersen denne
ubetalelige Gælds Byrde. I Danmark
turde han næppe nogensinde helt vise
sig fri og ligestillet blandt Ligestillede
— han var jo överalt iblandt Beskyttere
og Velgörere. Og hans altför aabne
Natur var udsat for alle Sladderens og
Bagtalelsens giftige Vindpust, der sved
i hans værgelöse og afhængige Sina.
Al den smaalige Klaffer, det personlige
Nid, der trives i en lille indeklemt Na-
tion som daarlig Luft i et snævert Rum,
var særlig ond imod ham. Sören Kierke-
gaard har fölt den danske Bagtalelses
Helvede lige saa hedt. Men han bed
fra sig med ætsende Spöt, han hævnede
sig. Andersen ene vaandede sig og
vendte i Stilhed sine Suk til Gud. Hans
elskelige Godmodighed reagerede i hans
fromme Dagbog, han gemte for sig selv
Pinselens tunge mörke Timer.
Hans Rejsetrang voksede til Liden-
skab, da han havde mærket, at han ude
i det Fremmede kunde være en fri Fugl,
fri for de tusind daglige Naalestik. Og
dog kunde ogsaa der Ondskaben finde
ham — et Brev fuldt af nedslaaende Nyt,
en latterliggörende Notits, en anonymt
tilsendt hudflettende Artikel — men sjæld-
nere og sjældnere. Andersen havde en
Trækfugledrift som ingen anden dansk
Digter dengang — at rejse blev for ham
at leve, at både sig i Livsglædens fulde
Solskin, naar han hjemme kun var vant
til at faa Solen i en enkelt Straale ad
Gängen.
I Udlandet samlede han sine förste
oprigtige Beundrere, der ikke klappede
ham protegerende- paa Skulderen, men
strömmede över af tvanglös Hjertelighed.
Hjemme hörte han mest om sine Mang-
ler, om sin Indbildskhed og Ubeskeden-
hed, i Udlandet samlede han sin hele
og fulde »Erkendelse». I Sverige fik han
sin förste offenlige Hyldest, i Tyskland
sin förste Orden, rundt ved Hofferne blev
han persona gråta, der solede sig i Fyrste-
gunst og læste op for Konger og konge-
lige Born med et af Taknemlighed skæl-
vende Hjerte. Men kom han hjem med
sine Triumfer og vilde vise dem frem, for
at Landsmændene kunde se, at han virke-
lig var bleven til noget, saa vakte det
kun Förargelse över hans Pralelyst og
Forfængelighed. Ingen kunde se, hvad
der stäk under: den store Skoledrengs
Glæde över at komme hjem med gode
Karakterer.
Som et Barn glædede han sig jo över
sine Sejre, elskede de blanke Hæders-
tegn som et Legetöj, sine fornemme Be-
kendtskaber som et Vidnesbyrd om sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
