- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fjortonde årgången. 1905 /
314

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Norsk litteratur i 1904. En gjennemgaaelse af Andreas Jynge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NORSK LITERATUR I 1904.

En gjennemgaaelse af ANDREAS JYNGE.

EN norske literaturs fysiognomi er
nu et andet end for en halv men-
neskealder siden. Det fåår ikke
længer sit præg af de tre gamle
mestres træk, men af nye kunstnerprofiler.
Vore literaturhistorikere er da ogsaa begyndt
at bringe i hus alt det værdifulde fra den
foregaaende tid, ordne det og behandle det.
Björnsons tåler og artikler er under udgi-
velse. Collins verk om Björnson nærmer sig
sin afslutning. Jonas Lie har for flere aar
siden fundet en skildrer i Garborg. Fru
Schjött f. Dunker har nylig udgivet en bog
om Kielland. Og til denne række slutter
sig de to bind »Breve fra Henrik låsen»,
som udkom itjor höst. — Det er godt, at
disse breve bare er öiebliks- og privatbreve,
og at forfatteren aldrig har hävt offentlig-
hedens öine skelende hen paa papiret, mens’
han skrev dem. Rigtignok er deres form
blevet ganske kunstlös, men til gjengjæld
trækker de med sine spredte, uforbeholdne
udtalelser desto kraftigere og sikrere kontu-
rer. Ikke nye, men tydeligere. Baade af de
borgerlige og de uborgerlige træk. Kun til-
syneladende omfatter de hele det spänd af
femti aar, hvori Ibsens digtning blev til.
De fleste er skrevet i tiden mellem »Brand»
og »En folkefiende», Ibsens specielt sam-
fundskritiske periode og hans udlændighed.
Det er da ogsaa samfundskritikeren Ibsen,
der træder skarpest frem. Det mangler
ikke paa hvasse og perspektivisk dybe sæt-
•ninger, som — desværre — enten alt er

blevet eller snart vil blive stivnede slagord
i Ibsenfortolkningen. Men endnu staar
månge af dem i morgenfrisk, glansfuld
nyhed. Og eftersom man drager frem ad
hastverks- og forretningsbrevenes stövede
og stive smaaveie, staar man ret som det
er ansigt til ansigt med geniet. Det er
navnlig Björnsons og Brandes’ sterke per-
sonligheder, som driver hans egen frem i
dagen. Og hvor man moder ham tiden
forretningsminen og den paa afstånd hol-
dende formelie elskværdighed, fornemmef
man hans sterke, saml ende livsvilje, men
ogsaa den uudryddelige, menneskelige tvil
om de vundne resultater og det levede
livs værd.

Ved siden af Ibsen var af ældre for-
fattere Björnson og Kristofer Janson re-
præsenteret i fjoraarets literatur. I Jansons
»Alf Påve» lægger den trivielle behandling
emnernes muligheder öde. Og bogen har
intet at sige om sin forfatter. Der-
imod er Björnsons lystspil »Daglannet»
et interessant menneskeligt dokument. Eien-
dommelige björnsonske karaktertræk har
her faat det tydeligste udtryk. Stykket er
for det förste et strids- og fredsslutnings-
drama, et familiedrama, som begynder i
splittelse og ender i förbund. Og det
handier om kampen mellem de gamle og
unge, den kamp, som Björnson saa ofte
har kjæmpet, og som nu trænger sig helt
frem i forgrunden. Paa samme tid, som
han stötter de unges ret mod gammelmands-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:47:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1905/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free