- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fjortonde årgången. 1905 /
372

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Richard Wagner. Af Gerhard Schjelderup. Med 9 Billeder - II - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

372

GERHARD SCHJELDERUP.

fulde hvælvinger. Weber havde for-
staaet att före »den blåa blomst» fra alt
mystiskt halvmörke ud paa den solglitt-
rende eng, og derved allerede vist ver-
den, at romantik uden musik ingen livs-
kraft bærer i sig. Wagner havde og-
saa en ganske anden sund, kraftig ben-
bygning end de blöde, sværmeriske dig-
tere fra den tid. Schumann maatte ifölge
sin hele natur blive romantiken tro, me-
dens Wagner var en altför energisk jern-
fast personlighed til evig at kunne dröm-
me i romantikens underland — han
maatte kaste sig ind i virkelighedens vilde
strid og kæmpe uforfærdet for de höj-
este idealer, som han ogsaa förte frem
till seier, trods fiendernes utallige mængde
og forholdenes taarnhöje hindringer.
Wagners romantik er af samme art som
Shakespeares, ingen korsfarer har med
större begejstring slynget sin lanse mod
de vantro end disse to enestaaende helte.
Netop fordi deres rige natur i samme
grad havde optaget i sig de mandlige
og kvindelige strömninger, forbauser de
os ved sin mangesidige storhed. Bach
og Handel er næsten udelukkende mænd,
Schumann, Chopin og Mendelsohn kvin-
delige begavelser, medens Beethoven og
Wagner besidder alle mandlige og kvin-
delige farver paa sin almenneskelige
palet. Selvfölgelig kommer de kvinde-
lige folelser og stemninger mer til sin
ret hos romantikeren Wagner end hos
klassikeren Beethoven, hvis kunst har et
ligesom oversanseligt præg över sig,
medens Wagner ofte færdes der, hvor
lidenskab og sanselig glöd river men-
neskene med i brusende fossehvirvler.

III.

Allerede i hans ungdomsværker træ-
der disse for en dramatiker saa gun-
stige modsætninger i hans natur tydelig
frem i trängen til at leve livet fuldt ud

i dets hele sanselige farveglöd og læng-
selen mod de höjeste höjder, hvor den
ensomme gerne vandrer i den reneste
luft og tilbeder solen og den hemmelig-
hedsfulde stjernehimmel höjt över hver-
dagslivets vanvittige jagen og öredövende
larm — i den store höjfjeldsstilhed. —
I »die Feen» aabenbarer sig den unge
kunstners ideale længsler, i »Liebesver
bot» og »Rienzi» hans sanselige livs-
träng, i »Tannhäuser» og »Lohengrin»
træder hans naturs forskellige sider tyde-
lig frem. Især »Tannhäuser» bærer præ-
get af stærke indre kämpe, og Venus
og Elisabeth betegner de to yderligheder
i den menneskelige natur, hvis harmo-
niske förbindelse egentlig först giver livet
sit fulde indhold. »Hollænderen» giver
udtryk for den uendelige længsel efter
fred og ren, ophojet glæde, som under-
tiden kom över den kæmpende kunstner,
og som udgjorde en saa betydelig be-
standdel af hans væsen. Alle disse vær-
ker havde Wagner skrevet ganske naivt
uden nogen forudfattet theoretisk reflex-
ion. En kunstner, der var saa rigt dig-
terisk begavet, kunde umulig blive staa-
ende ved det gamle ensidige musikalske
operastandpunkt, at dramaets hovedop-
gave var at give musikeren anledriing til
paa den mest virkningsfulde maade at
udfolde sin komponist-begavelse. Meget
snart stod det tydelig for ham, at selve
dramaet burde vœre hovedsagen, og mu-
siken som de andre medvirkende kunst-
er blot burde tjene til at förhöje total-
virkningen. Det gjaldt altsaa först og
fremst at skabe et kunstnerisk værdifuldt
drama, der udviklede sig naturlig efter
livets og scenens love, ikke var lænket
af en række konventionelle musikformer,
som virkede i höj este grad lammende
paa værket som helhed. — Gluck, hvis
hovedtanke ogsaa var at hæve dramaet
til större værdighed, havde ikke vovet
at bryde de stive musikformer, blev alt-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:47:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1905/0410.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free