Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Richard Wagner. Af Gerhard Schjelderup. Med 9 Billeder - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RICHARD WAGNER.
373
RICHARD WAGNER. BUSTE AF LORENTZ GEDON.
saa staaende paa halvvejen, bundet af
musikens egoistiske krav. Ogsaa Wag-
ner oplöste först efterhaanden de gamle
stive former, de foreskrevne arier, du-
etter og kor-satser. Han blev stadig fri-
ere, indtil han endelig i »Niebelungenring»
tog skridtet fuldt ud og sögte at forbinde
en fri fuldbaaren digtekunst med en fri
fuldbaaren musik. I »Oper und Drama»
havde han for förste gång udtalt den
enkle theori, at dramaet bör vœre hoved-
sagen, musiken være til for dramaets
skyld, ikke omvendt. Hidtil havde selv
de alvorligste operaer indtil en vis grad
været slaver af musiken og derved lidt
ubodelig skade som helstöbte kunstvær-
ker. Dette traadte saa meget kras-
sere frem, som disse værker undertiden
indeholder scener, der fuldt ud tilfreds-
stiller vore fordringer til et virkeligt mu-
sikdrama, f. ex. den storartede finale i
»Don Juan» (akt IL), næsten hele anden
akt af »Fidelio» o. s. v. —
I vor tid förekommer Wagners enkle
sætning os som noget selvforstaaeligt,
ja månge kunstnere överdriver endog i
modsat retning. I rosværdig iver at
tjene den dramatiske idé glemmer de, at
musiken ogsaa er en kunst, der har sine
egne lo ve, som man ikke ustraffet kan
krænke. Det er f. ex. ikke uden grund,
at de gamle operakomponister skjelnede
mellem recitativ og arie. Der gives i et-
hvert drama steder, hvor musiken blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
