Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Richard Wagner. Af Gerhard Schjelderup. Med 9 Billeder - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RICHARD WAGNER.
375
TILSKUERSALEN I FESTSPILHUSET.
ikke en gång kan sammenligne det med
selv den störste digters mesterværk. Den
som har evne og kundskab nok til rigtig
at trænge ind i dette enestaaende værk,
vil stadig opdage nye skönheder, som
alene er mulige i musikdramaet. Naar
i vor tid enkelte nyromantiske orddig-
tere indbilder sig at »naa udover Wag-
ner» ved sin höjtidelige pathos, saa vi-
ser de derved blot sin uvidenhed, de
aner ikke, at musiken har sine höjder,
som selv den genialeste orddigter aldrig
kan bestige. Netop der, hvor vi forlader
ordenes ogbegrebernes verden, sætter den
underlige himmelkunst vi kalder musik
ind og besynger det ubegribelige evige,
der trods al förnuft og videnskab altid
vil vedblive at være menneskehedens
dyrebareste skat. »Tristan» viser mer
end noget værk til hvilke höjder den mo-
derne musikdramatiske kunst kan hæve
sig, naar et geni fuldkommen behersker
det vældige tekniske apparat, som kræ-
ves for at gengive de utallige psycholo-
giske finesser og vexlende stemninger,
for at tegne de karakterer og situationer,
som dette underværk er saa rigt paa.
— Digtning og musik, ydre og indre
handling danner et harmonisk hele, de
enkelte kunster synes at bevæge sig i
fuld frihed og dog lever de intet egois-
tisk-isoleret liv, men gaar ganske op i
det pulserende mægtige heldrama. Vor
nögterne tid finder kanske, at baade digt-
ning og musik har noget vist ekstatiskt
över sig, et vist præg af overspændthed,
som lidet svarer til vört hverdagslivs
blodlöse hjerneslaphed. Wagner van-
drer her paa samme veje som de store
middelalderske digtere. Den samme liden-
skabelige glöd, den samme absolute hen-
givelse, forenet med tilböjelighed til spids-
findige psychologiske analyser genfinder
vi hos Thomas af Bretagne og Gottfried
von Strassburg. Ikke uden dybere grunde
behersker kærlighedsdigtet om Tristan
og Isoide hele middelalderen — thi det
udtrykker netop denne tidsålders indtil
den höjeste ekstase udviklede fölelsesliv.
Og romantikeren Wagner stod ubetinget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
