Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Richard Wagner. Af Gerhard Schjelderup. Med 9 Billeder - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GERHARD SCHJELDERUP.
scene, hvor Brünhilde forudsiger Sieg-
mund hans nærforestaaende död. Og
underlig nok — netop den undertiden
noget ubehjælpelige naivitet, som præ-
ger enkelte dele af digtet, netop de länge
tåler og gentagelser, som findes, giver
det hele et ægte folkeligt præg, som
minder om ældgamle tiders store episke
digtninger. — Musiken i dette bredt an-
lagte værk, der snarere er et epos med
dramatisk belivede episoder end et virke-
ligt drama, svarer ganske til digtet. Selv-
fölgelig er alt holdt i en ganske anden
stil end Tristan. Brede, kraftige musi-
kalske motiver, som lidt efter lidt anta-
ger mere indviklede former, men aldrig
bearbejdes med en saadan afvexling og
farverigedom som i Tristan, karak-
teriserer de enkle helteskikkelser og
de lidet komplicerede dramatiske situa-
tioner. Först i slutningsdramaet finder
vi lignende kontrapunktiske kombinatio-
ner og harmoniske dristigheder som i
Tristan. Netop denne stadige fremad-
stræben fra det enkleste til det mere
sammensatte, fra urcellen til den kom-
plicerede menneskelige organisme, giver
det hele værk det fornödne dramatiske
liv, samtidig som de store hovedmotiver,
der gaar gennem det hele, hölder alt
sammen, saa at de fi re dramaer udgör
et eneste fast formet kunstværk. Orkester-
behandlingen er storartet og, naar orkest-
ret er skjult, i enhver henseende fuld-
kommen. Ved de sædvanlige theater-
opförelser klinger det selvfölgelig ofte
for stærkt. —
I »Parsifal»* er Wagner mer roman-
tiker end i noget andet af sine dramaer
og man kan forstaa, at Nietzsche, hvis
idéer gik i en saa ganske anden retning,
fölte sig frastödt af dette den kristelige
mysticismes drama. Stemningen har her
övertaget förerskabet, medens ydre og
indre handling er yderst enkle. Der er
et præg af höjhed över det hele værk.
en dybde i stemningen, en velklang og stor-
hed i orkesterbehandlingen, som virker be-
tagende paa alle, hvis religiöse liv endnu
ikke er törret hen. Ogsaa Nietzsche vilde
vistnok dömt anderledes, dersom han havde
hört Parsifal. Sagnet om »den rene
daare», som ved medlidenhedens kær-
lighed redder idealet fra undergång,
giver den »store bön», som man har
kaldt Parsifal, en tilstrækkelig drama-
tisk handling, og blomsterpigernes og
Kundrys hedenske sanseliv danner en
velgörende modvægt til al denne over-
sanselige Graal-mystik, som til sine
tider næsten minder om Zacharias
Werner, der ogsaa gerne dvæler ved
martyrernes lidelser og livsdræbende
hengivelse.
Jeg har ikke omtalt værkerne fra
Wagners förste periode nærmere. De
er överalt velkendte og har for vor tids
musikdramatiske kunst væsentlig inte-
resse som udviklingsstadier mellem den
gamle opera og det fuldt bevidste »mu-
sikdrama». — Denne benævnelse, som
Wagner selv med rette fandt mindre
heldig, har dog vundet almindelig bor-
gerret, da den er kort og bekvem. At
gaa nærmere ind paa Wagners theore-
tiske skrifter läder sig her ikke göre.
De mest opsigtvækkende var i sin tid
»Kunst und Revolution», »das Kunstwerk
derZukunft», »Oper und Drama», »Mit-
theilung an meine Freunde». — I di.sse
afhandlinger behandler han sit nye dra-
matiske ideal og paaviser, at kunsten
blot vil kunne komme till sin ret i et
samfund, der er ganske anderledes or-
ganiseret end vört nuværende. I det
hele taget har han opretholdt de samme
hovedideer hele livet igennem, som han
den gång (i femtiaarene) forfægtede. Men
* Fru Forster fortæller i sin Nietzschebio-
grafi, at N. var begeistret över de brudstykker
af musiken, han havde anledning til at höre i
konserter — ikke blot læst digtningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
