Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Det Kgl. Theater i Köbenhavn. Skuespil. Af Carl Behrens. Med 5 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
CARL BEHRENS.
¥
Fot. Georg Lindström, Köbenhavn.
HR. TLSEN SOM CORFITZ I »BARSELSTUEN».
Andersens gamle Æventyrkomedie »Ole
Luköje», som i Forvejen var gaaet hen-
imod et Par Hundrede Gånge över Ho-
vedstadens andre Scener, men nu i An-
ledning af ioo Aarsdagen for Digte-
rens Födsel toges til Naade af det kgl.
Theater, hvor den i Sæsonens to sidste
Maaneder har været en Lækkerbisken for
Born og barnlige Sjæle. Theatret ned-
satte endog Aldersgrænsen for Born, der
har Adgang til dets Forestillinger, for at
Andersens Komedie kunde faa det Publikum,
den förtjente. Thi — som Dr. Vilh.
Andersen, förövrigt ved en Memorerings-
fejl, kom til at sige i sin Festkonference
paa Theatret: den er rædsom. Tænk, om
de Kritikere, der i 1850 slyngede Ban-
straaler mod H. C. Andersen, da »Ole
Luköje» opförtes förste Gång paa Kasino,
havde kunnet ane, at Komedien över et
halvt Aarhundrede senere skulde gaa den
modsatte Vej af Folkeviserne ! Disse sank
fra Fornemheden ned til Folket, »Ole Lu-
köje» hævede sig fra den populære Scene
til selve den kgl. nationale, som spillede
den med Udfoldelse af al moderne Teknik,
Balletdans og — en saadan Rörelse,
at selv raffinerede Theatergængere vilde
have faaet Taarer i Öjnene över den billig-
köbte Morale, hvis ikke Olaf Poulsen som
en hæslig Marchandiser havde ladet al
Graad smælte hen i Lätter.
Det var ogsaa hans tætbyggede Skik-
kelse, som bar den nye Instudering af
»Barselstuen», af Will. Bloch opstad-
set med månge nye sindrige Paafund,
men hvis vigtige Biroller ikke længer spil-
ledes med den gammelkendte Sikkerhed,
hvad der forringede Totalindtrykket ganske
betydeligt. Heldigvis var Olaf Poulsen et
Hoved höjere end alt Folket. Han föjede en
ny faldblodig Fremstilling til sine månge tid-
ligere Holbergroller, der danner hans rige
Repertoires Hovedhjörnesten, det monu-
mentaleste han har ydet, hans stadige Hæ-
dersminde i det danske Theaters Historie.
Eliers har Klassikerne været skubbet
haardt til Side i den forlöbne Sæson. Jeg
vil slet ikke tale om de fremmede — thi
hverken Molière, Shakespeare eller Schil-
ler er bleven spillet — men af vore hjem-
lige har Oehlenschlæger været helt glemt.
Og överfor denne Kendsgærning, som be-
klagelig vidner om det store Dramas Til-
bagegang paa det kgl. Theater, nytter det
kun lidet at henvise til, at Henrik Hertz
»Svend Dyrings Hus» er bleven genop-
fört i en svag, lidenskabslös Fremstilling
— og uden Lidenskab er dette Drama
uspilleligt — og at J. L. Heibergs Vau-
deville »Aprilsnarrene» paany har moret
det brede Publikum ved Olaf Poulsens fro-
dige Opfindsomhed, der skaber meget af intet.
Pekuniært set har Sæsonen været en
af Theatrets heldigste. Det har sit store,
altid villige Publikum og kan sikkert gaa
de kommende Dage roligt i Mode. Dog
maa enhver, hvem den sceniske Kunsts
Velfærd ligger paa Sinde, önske dets arti-
stiske Ledelse mere Vovemod og större
Lydhörhed överfor, hvad der gror i Tiden.
. . . Men som Digtekunst i Krig, tier
Scenekunst i SommersoL Og Sommer
er det nu, da disse Linjer nedskrives. Ha-
vet blinker og luer i Solnedgångens Skær,
og Vesthimlen staar saa purpurblank, at
alle Theaterhimle maa blegne af Misundelse
derved.
Indtil Efteraaret bringer den sunkne
Vægtsfcaal til at stige paany.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
