Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Fra den danske Literatur. Lyrik. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA DEN DANSKE LITERATUR.
LYRIK.
Af CARL BEHRENS.
EN danske Lyrik, længe over-
skygget af Holger Drachmanns
havbrusende Digtning, der ikke
syntes at ville lade andre Röster
for Älvor komme till Orde, er i Færd med
at tage ny Fart. Överalt baner lyriske
Talenter sig Vej, og Öjeblikket er derför
maaske gunstig valgt til kort at henlede
Opmærksomheden paa en Række Navne
og Værker.
MyHus-Erichsens anselige Digtsamling
»Isblink», ^Gyldendal) dokumenterer, at selv
paa Grönland i Polarnattens Kulde rörer
det danske lyriske Digter-Temperament sine
Vinger. Bogen udkom, forinden Forfatte-
ren selv var hjemvendt fra sin Expedition,
hvad der forklarer dens Formlöshed, thi
havde han paa civiliseret Grund befordret
den i Trykken, vilde han sikkert have
brugt Saxen eftertrykkeligt. Alt for månge
af disse Poesier ere kun Ord, Ord, Ord,
Floskler og Fraser, republikanske Opsange,
der klinger fuldkomment parodiske, naar
man husker, under hvilke Omstændigheder
de blev til, rimede Avisartikler, hvor Me-
tret er saa haltende, som om det var Vers,
Forfatteren havde reproduceret fra sin Skole-
tid. Men midt imellem disse golde Örken-
strækninger sprudler der saa et klukkende
og blankt Kildevæld — sölvklar Poesi viet
den storslaaede Natur og de evige Stjærner,
de fjærne Kyster, der — som han siger —
»en Gång i Tidernes Gry ere boblede af
Moderjordens Bryster» (»September i Fjæld-
hulen»), den kolde Jord, der synes ham et
blodlöst Lig med sin Fjældvægge, som er
skumle af Ravneskrig. (»Ene») Her lever
han da i det kolde Efteraar, medens Havet
gaar tungt mod den nögne Kyst »som et
hjælpelöst Suk fra et ensomt Bryst».
»Ud i den isnende
Efteraarsvind
flakker den ensommes
angstfulde Sind,
skælver i Nattens
Kuldegys,
hilser bekymret
det svindende Lys.
Snart vil den dunkle
Skumring gaa bort,
og Vintermulmet
staa rugende sort.»
Det er Digte som disse, hvor følte
Stemninger kraftig er anslaaet, der hæver
»Isblink» över Lejligheds- og Tendens-
poesiens tomme Bulder og försöner os med
dens Fremkomst i saa ujævn Form.
Poesi og Form hörer nu en Gång nöje
sammen, og de forenes med sändt Mes-
terskab i Sophus Michaelis Digtsamling
»Palmerne» (Gyldendal). I disse Digte maa
vi se det kunstneriske Resultat af den Rejse,
Michaelis i Fjor företog til Grækenland og
Ægypten. Opkaldt er de blevet efter en
stor pompös Digtcyclus, i hvis brede ma-
jestætiske Stropher Digteren har nedlagt
hele sit Syn paa Orienten — den para-
disiske Kyst, han er naaet til efter at have
drömt om den i Tidernes Morgen. Denne
Cyclus fölges af andre fuldtonende Vers,
der alle er Hyldestdigte til det nye Liv,
som har aabnet sig for disse Digteröjne.
Michaelis priser den travlt henilende Nil
med den »evige tyste Smilen», han be-
væger sig paa Kairos Gyder og Stræder
mellem de kongelig ranke Mænd og mellem
Kvinder, der synes ham at ligne »glinsende
Pupper», og tager ud til Pyramiderne, disse
Monumenter for »död Natur i Urnaturens
Klippeseng» der har ligget rodfæstet i Ste-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
